2,2 MILLIONER SKAL KORTLÆGGE FORHISTORISK FISKERI

SYLTHOLM: Forskere fra Museum Lolland-Falster får nu mulighed for at undersøge, hvordan sten- og bronzealderens lollikker udnyttede havets ressourcer, hvilke fisk de fangede, og hvordan de gjorde det.

Det er takket være 2,2 millioner kroner i støtte fra Augustinus Fonden.

Over de næste tre år skal museets egne forskere sammen med forskere fra Finland, Storbritannien og Tyskland undersøge fiskeriet i Syltholm Fjord ved Rødby gennem 5.000 år fra jægerstenalder til yngre bronzealder.

Det sker med udgangspunkt i det righoldige materiale, som museets arkæologer har udgravet under de arkæologiske undersøgelser, som er gået forud for etableringen af Femernforbindelsen.

Augustinus Fonden har tidligere støttet museets udstilling LOLA og en international stenalderkonference.

- Det er væsentligt for forståelse af den tidlige danske kulturarv, at de vigtige fund fra Femernudgravningerne bliver aktiveret. Projektet har et spændende grundmateriale og international forskningsopbakning, der forhåbentlig vil kunne vise os nye aspekter af vores forfædres liv og samspil med naturen omkring Lolland. Derfor finder Augustinus Fonden, at det er et betydningsfuldt forskningsprojekt, som vi ser frem til at følge, siger direktør i Augustinus Fonden, Frank Rechendorff Møller om donationen til Museum Lolland-Falster.

Glad og taknemmelig

Daniel Gross, som er forskningskoordinator og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster er glad og taknemmelig for fondsstøtten til projektet, der går under navnet SylFish.

- Augustinus Fondens støtte er en blåstempling af museets forskningssatsning inden for stenalder, som vi i disse år bygger op med afsæt i Femernundersøgelserne, siger Daniel Gross.

Netop undersøgelserne i Syltholm Fjord er perfekte til at belyse fiskeriet i et historisk langtidsperspektiv, fordi fundene dækker hele den valgte periode, forklarer Daniel Gross.

- Vi kan følge fiskeriets udvikling i 5.000 år fra ældre stenalder, hvor fiskeriet var hovederhvervet, til yngre stenalder og bronzealderen, hvor agerbrug og husdyrhold var hovederhvervet. Men hele tiden fiskede datidens mennesker i Syltholm Fjord, og vi har nu muligheden for at belyse intensiteten af fiskeriet og betydningen af det for deres liv og identitet, siger Daniel Gross.

Han tilføjer, at Syltholm Fjord er en veldefineret biotop og et overskueligt kystlandskab. Det var også et landskab i konstant forandring, og det havde betydning for de jagt- og fiskerimønstre, man valgte at benytte som reaktion på miljøets forandringer.

Forskerne i projekt SylFish får adgang til en enestående guldgrube af data.

- Det arkæologiske materiale indeholder store mængder fiskeknogler fundet på bopladser. De viser, hvilke fisk datidens lollikker fangede, men vi har også fiskeknogler fra naturlige aflejringer, som viser, hvordan den naturlige bestand så ud i Syltholm Fjord. Vi kan rekonstruere vandmiljøet, og det betyder, at vi kan få en idé om, hvilke fisk man gik efter, og vi kan også sige noget om menneskeskabte påvirkninger af de naturlige fiskebestande, siger Daniels Gross.

Stor variation

Han fortæller videre, at arkæologerne ud over fiskeknogler også har fundet en stor variation af fiskeredskaber, som viser mangfoldigheden i datidens fiskemetoder.

Resultaterne af projektet formidles løbende og skal indgå Museum Lolland-Falsters udstilling i det nye museum, som planlægges bygget på havnen i Nykøbing. Som noget særligt vil museet udbyde masterclasses for gymnasieelever med udgangspunkt i projekt SylFish.