Da sildekonerne åbnede salget klokken lidt i ni lørdag morgen, var der lang kø af kunder. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Sildekonernes traditionelle salg af sild til fordel for bugserbåden "NH1" gik strygende.
Lise RavnkildeLiseRavnkilde
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Allerede klokken otte lørdag morgen begyndte en kø at tage form på havnen i Nakskov neden for Bibrostræde, og den blev stille og roligt længere og længere.
Som traditionen byder, stod folk i lang kø, da "NH1" lidt før ni kom sejlende med sild og sildekoner.
"My Bonnie is over the ocean, my Bonnie is over the sea", lød det fra Danmarks ældste bugserbåd i træ, inden den lagde til kaj, og sildekonerne fik travlt med at slæbe sild i land.
700 kilo sild fanget hos Meny i Nakskov medbragte de mandhaftige sildekoner til de ventende kunder på kajen. Og så snart de første sild var klar ved disken, gik det løs med salget.
- Siiild, køb sild, sild er godt, lød det fra sildekonerne.
Annonce
En af dem, der stod klar med spande fra klokken otte, var Brian Rasmussen. For ham er det en tradition at købe sild til vinterens forbrug hos sildekonerne.
- Det er sjovt og hyggeligt, og så støtter vi "NH1", fortalte han, inden han tog hjem for at salte de 100 indkøbte sild.
Kasserer i Foreningen til bevarelse af NH1 (Nakskov Havn 1) Carl Otto Christensen kunne fortælle, at det tog to timer at sælge de 700 kilo sild, de første 550 kilo gik på en time.
Hvor mange penge det giver til støtteforeningen, ved han ikke endnu.
Det gik tjept med at kaste sild i kundernes medbragte emballage. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Brian Rasmussen stod i kø siden klokken 8, så han var en af de første, der sikrede sig sild til vinterens salte sild. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Så snart "NH1" lagde til kaj, fik sildekonerne og deres hjælpere travlt med at slæbe fangsten fra Meny i land. Foto: Claus HansenClaus Hansen
"NH1" kom sejlende med sild og sildekoner, der sang sømandsviser akkompagneret af harmonikamusik. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Sildene var store i år, godt for kunderne, der betaler stykpris, skidt for sildekonerne, der betaler kilopris i indkøb. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie