Alle kneb gælder for skyde-port

NAKSKOV Der var fuldt hus, da initiativet "11 Torsdage på Lolland-Falster" for nylig satte fokus på stormflodssikring af Nakskov.

Nakskov blev af EU udpeget som særligt risikoområde i 2011, og siden er store dele af Sydlolland føjet til, og området er et af 13 risikoområder i landet.

Nakskov er dog samtidig den by i Danmark, der har den største akutte fare for at blive oversvømmet, fortalte Lolland Kommunes klimakoordinator, Regitze Lassen, der var inviteret til at fortælle.

I Nakskov vil en stor del af skaderne ske allerede nu, hvorimod det først vil ske senere i 47 andre byer, som Cowi også har tjekket.

Uretfærdig erstatning

I 2006, hvor højvandet i Nakskov nåede op på 1,80 meter i tre timer - og lidt højere, da dokporten sprang - blev der efterfølgende udbetalt 18,9 millioner kroner i erstatning på grund af stormfloden, fortalte Regitze Lassen.

Skaderne var dog større, da eksempelvis kommunens hvide bygning ikke var forsikret, men såkaldt selvforsikret, og derfor ikke fik erstatning for vandskaderne.

Erstatningen fra Stormrådet udbetales ud fra en kvadratmeterpris, og derfor er det besynderligt, at staten (Kystdirektoratet) beregner skadesværdier ud fra ejendomsværdier, hvilket Regitze Lassen betegnede som meget uretfærdigt, da det jo koster det samme at få repareret, uanset om man bor i Nakskov eller Hvidovre.

Højvandslukke

Kystdirektoratet har anbefalet, at Nakskov får en højvandslukke eller anden stormflodsbarriere ved havnen, og Regitze Lassen oplyste, at kommunen har opgivet en mur eller en digeløsning, da det vil give et visuelt, voldsomt bybillede:

- I stedet vil vi sætte en prop i hullet, så vi kan lukke, når vandstanden stiger.

Som tidligere omtalt i avisen er kommunen nu nået frem til, at Nakskov skal sikres mod stormflod med en skydeport i stål i havneløbet.

- Den skal så lukkes, når vores højvandsmåler via DMI varsler ekstremt højvande. Den vil stå i en tørdok og så blive trukket ud på skinner, der ligger på bunden, når den skal lukkes. Men vi kan ikke lukke i for mange timer, for vi skal også af med al "bagvandet," tilføjede Regitze Lassen.

Porten placeres, hvor havneløbet er smallest, ud for Rosnæshusene, men øst for Trælholm-skoven med Nakskovs "originale" egetræer, som skal beskyttes. Egeskoven er den sidste rest af den originale fjordkystskov, der har været hele vejen rundt om Nakskov Fjord.

Porten skal dække en bredde, der er næsten lige som bred som den gamle Panamakanalens to slusekamre, nemlig 60 meter. Skydeporten vil sikre dele af Nakskov mod op til 2,5 meters højvande, men Kystdirektoratet mener, at det er mere fornuftigt at sikre op til 3,20 meter med det samme.

En højere skydeport vil kunne klare de 3,20 meters højvande, men sikringen af landsiden til samme niveau vil først ske ad åre, blev det oplyst.

Ved et højvande på 2 meter vil havvandet - trods skydeporten - løbe ind over Plutteøen og ind over Vestas og kornlagrene, og Byfogedsøen ved Nakskov Idrætscenter vil blive gendannet.

Problemer med bagvand

"Bagvands-situationen" er der i øvrigt ikke regnet på endnu. Et højvande kan måske i fremtiden komme til at vare i helt op til et døgn, og der skal kigges på, hvad der bliver oversvømmet, hvis pumperne, der afvander Nakskovs opland, må lukkes.

Desuden skal man være forberedt på, at der ud over stormflod kan blive skybrud samtidigt, hvilket der ikke før har været sammenfald imellem.

En mandlig tilhører foreslog en pumpe mere og nødgenerator ved skydeporten, så bagvandet kan pumpes ud, og Henrik Marcussen fra Ryde Aas Pumpelag forudså situationer med tøvejr eller voldsomt regnvejr, hvor vandet ved lukkede pumper vil skylle baglæns som en tsunami og ramme Vesterborg og Søllested.

Også han foreslog en afværge-pumpestation, som han skønner vil koste 50 millioner oveni de 200 millioner til skydeporten plus cykelbroen.

- Regitze Lassen har spurgt, om digelaget og pumpestationerne ikke kan bidrage, men der er kun de samme til at betale. Det burde være staten, så alle borgere betaler en promillesats til det her. Men vi skal finde nogle midler, og det skal gå stærkt, lød det fra Henrik Marcussen.

Formanden for Det Lollandske Digelag, Søren Jensen, gav Henrik Marcussen ret i, at det må være et nationalt anliggende:

- Vi står med samme udfordring med det lollandske dige, der langs fjorden beskytter til 2,80 meter. Det skal også forhøjes, og hele betalingsdelen - det bliver Tordenskjolds soldater, der skal betale, sagde han.

Søren Jensen opponerede i øvrigt imod, at skydeporten kun forventes at holde i 50 år:

- Det er lige i underkanten. På alle rør i jorden gives der 100 års garanti, og stormflodssikringen i Rotterdam er altså over 50 år og klarer sig fortsat fint.

Regitze Lassen orienterede også om den finansiering, som Lolland Kommune prøver at finde gennem bidrag fra Kystpuljen, kommunalt lån, fondsmidler, forsikringspenge og fra lodsejere og Lolland Forsyning.

- Vi prøver at sælge til forsikringsselskaberne, at der bliver en nutidsgevinst på 326 millioner kroner i en periode på 100 år på bare bygninger, hvis Nakskov får den stormflodssikring. Og i beløbet er eksempelvis genhusning og ødelagt infrastruktur ikke medtaget, sagde hun, men måtte også tilføje, at det kræver, at forsikringslovgivningen skal laves om.

Fræk lillebror

- Men vi vil gerne være foregangskommune, og så gælder alle kneb. Den skydeport, vi forhåbentlig snart skal bygge, kan blive en fræk lillebror for København, der skal lukke af for vand fra syd ved Kalveboderne. I Nakskov kunne vores løsning være et pilotprojekt for København, lød det fra klimakoordinatoren, inden de fremmødte kvitterede med stor klapsalve.