Basta om snyd med snerydning

13. februar fortalte Folketidende om firmaet Privat Snerydning ApS, som for 1.350 kroner havde tilbudt private husejere i blandt andet Nakskov at holde deres fortov rent for sne og is hele vinteren.
 
Problemet var, at der aldrig kom nogen og ryddede sne, når det havde sneet. Sagen følges i dag, torsdag, op af forbrugerprogrammet Basta på TV2 klokken 20.50.
 
Basta kigger nærmere på Ballerup-firmaet og dets arbejdsmetoder, og det har ikke været svært at finde utilfredse kunder.

 
Ifølge Marie Tangaa Jensen, der er journalist og tilrettelægger på programmet, har Basta valgt at besøge private husejere i Herlev og Frederikssund i lørdags, hvor der lå sne, for at se hvordan det gik med snerydningen dér. - Men Nakskov er med på kortet over utilfredse kunder, oplyser hun.




TV2-forbrugerprogrammet tager torsdag aften fat på firmaet, nakskovitter også har dårlige erfaringer med.

Offentliggjort Sidst opdateret