Blodige dage i Nakskov: Gadekampene var så voldsomme, at militæret rykkede ind

Stenkast, varselsskud, knippelslag

Det gik særdeles voldsomt for sig i Nakskovs gader de første dage i maj 1931.

Særligt i Winchellsgade udartede gadekampene mellem demonstranter og ordensmagten til at blive blandt nogle af de hårdeste set på dansk grund, hvor politiet for en stund mistede kontrollen.

- Der skete også voldsomme ting på gaderne under blandt andet besættelsen og Verdensbankurolighederne i 1970, men jeg vil umiddelbart vurdere, at vi skal helt frem til urolighederne på Nørrebro i København i 1993, før vi ser en tilsvarende situation som den i Nakskov i 1931, hvor politiet i kampens hede er trængt helt i defensiven af demonstranter.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sådan lyder det fra historiker og forfatter Charlie Krautwald, der er aktuel med en helt ny bog ”Kampen om Gaderne”.

Her har beskrivelsen af netop de voldsomme hændelser fra Nakskov en fremtrædende plads.

- Fordi det var så voldsomt, måtte man tilkalde militæret for at genoprette roen, hvilket ikke er set hverken før eller siden i nyere historie. Så det vakte jo massiv opsigt i datiden. Men Nakskov-sagen er også lige siden blevet nærmest et begreb på venstrefløjen og i forbindelse med senere demonstrationer, fortæller Charlie Krautwald.

Langt mere aktivisme

Han har arbejdet med ”Kampen om gaderne” i flere år - og blev under sin studietid opmærksom på, hvor meget den politiske uro og aktivisme fyldte i gaderne i 1930’ernes Danmark.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Ifølge Charlie Krautwald er det en udbredt opfattelse, at vi i Danmark håndterede de svære politiske udfordringer i mellemkrigsårene, særligt 1930’erne, via politiske forhandlinger og med Kanslergadeforliget, der skulle forhindre storkonflikt på arbejdsmarkedet og hindre social armod.

- Men der foregik langt mere aktivisme i gaderne, end mange egentlig er klar over. Og i Nakskov var det meget voldsomt, fortæller historikeren.

Urolighederne tog for alvor sin begyndelse, da den globale økonomiske krise ramte landet, og i Nakskov mistede mange deres arbejde på byens store virksomheder, der direkte eller indirekte var forbundet til omverdenen.

Ved byrådsmødet 2. februar 1931 mødte derfor en stor gruppe arbejdere frem og krævede med trusler om tørre tæsk, at de lokale politikere gav flere penge til de arbejdsløse. Det virkede i første omgang, idet byrådet bevilgede 20.000 kroner til ”hjælpekassen”, men senere blev nogle af bagmændene dømt for forbrydelser mod offentlig myndighed og orden.

Politi dannede kæde

Samtidig forbød politimesteren 1. maj-arrangementer i Nakskov af frygt for yderligere uro. Trods det gennemførte den lokale afdeling af DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, en uanmeldt demonstration, der på ganske hårdhændet vis endte med at blive opløst af politiet, som foretog flere anholdelser blandt demonstranterne.

Dagen derpå, 2. maj, fik DKP tilladelse til at afholde et protestmøde i anlægget ved Indrefjord - mod løfter om ikke at demonstrere. Sådan gik det ikke.

Og i ”Kampen om gaderne” beskriver Charlie Krautwald, hvordan en stor og meget ophidset menneskegruppe bevægede sig mod Winchellsgade, hvor de i alt 17 betjente havde dannet en kæde fra tinghus og politistation hen over gaden til Hotel Harmonien.

Det holdt dog ikke de omring 300 demonstranter tilbage - og snart var gaden et inferno af stenkast, varselsskud og slag med knipler. Til sidst var de få betjente så pressede, at de måtte barrikadere sig på politistationen og tilkalde hjælp fra politiet i Nykøbing og fra den militære garnison i Vordingborg. Først i løbet af natten sænkede roen sig atter over byen. Og dagen derpå kunne man se soldater patrulje i byens gader med påsat bajonet og skarpe skud i geværet.

Guldgrube af materiale

- Politiets arkiver har været en guldgrube af materiale til at beskrive både hændelserne i Nakskov, men også mange andre steder. Og særligt oprøret i Nakskov satte mange spor i eftertiden. Blandt andet var de hårde erfaringer fra gadekampene medvirkende til, at ordensmagten udarbejdede helt andre strategier til håndtering af voldelige demonstrationer. Ligeledes skete oprettelsen af et landsdækkende rigspoliti som følge af hændelserne i Nakskov, fortæller Charlie Krautwald.

Ifølge historikeren er beskrivelsen af aktivismen på gaderne i 1930’erne en vigtig brik til at forstå den politiske udvikling i de år. En tid, der trækker tråde frem til vore dage.

- 1930’erne rummer vigtige lektier om, hvordan demokrati og massepolitik fungerer i krisetider og den rolle, aktivismen spiller i det politiske liv. Og det er nærværende i forståelsen af vores egen kaotiske samtid, lyder det fra Charlie Krautwald.