Christian tog springet fra klippekanten

MARIBO For Christian Holm lå vejen til fremtiden ganske klar. Den daværende filialdirektør i Danske Bank var vellidt og succesfuld med det, han arbejdede med til hverdag.

- For et halvt år siden havde jeg end ikke overvejet at prøve noget andet. Jeg troede, jeg skulle pensioneres i Danske Bank. Men når man pludselig finder sig selv der, hvor der findes en anden mulighed, er det faktisk utrolig simpelt. Og så bliver beslutningen om at tage springet meget nem, siger Christian Holm, der nu er taget på "sit livs første dannelsesrejse" i en alder af 48 år.

Ved siden af arbejdet i banken sad Christian Holm i syv år i skolebestyrelsen på sine børns skole - Sankt Birgitta Skole i Maribo - de sidste halvandet år som formand. Dermed sad han også i ansættelsesudvalget, da der skulle findes en ny viceskoleleder, som skulle danne makkerpar med den nye skoleleder Jens Peter Mølgaard.

Skolebestyrelsesformanden og skolelederen havde et intenst samarbejde i månederne op til ansættelsen, fortæller Jens Peter Mølgaard.

- Vi snakkede meget om, hvilken profil vi gerne ville have. Jeg ville gerne have en udefra og en, som ikke var som mig. Jeg sagde: "Det er nemmere at tæmme en vildlaks end at puste liv i en død sild". Jeg og medarbejderne ville gerne have en, som kom fra en anden verden - en, der kunne se vores blinde vinkler og komme med nye ting, siger han.

I hans øjne skulle viceskolelederen gerne have ideer til at udvikle skolen - med respekt for dens historie og værdier, og ved et bestyrelsesmøde slog det ham, at svaret lå lige for.

- På et tidspunkt så jeg over på Christian og sagde så: "Jamen, Christian ... det er jo dén profil, du har!", fortæller Jens Peter.

Fed følelse

På det tidspunkt var ansættelsesudvalget allerede godt i gang med ansættelsessamtaler. Så det var i sidste øjeblik, åbenbaringen kom.

- Det lå slet ikke i kortene, at jeg skulle søge den. Men jeg begyndte at tænke, at det var måske en meget god idé. Og efterhånden, som vi kom længere og længere frem i processen, stod det klart for mig, at det her er en sindssygt spændende organisation, virksomhed og institution, som har så meget pondus i forhold til vores lokalsamfund, siger Christian Holm.

- Jeg fandt ud af, at området kan sagtens leve uden en Danske Bank-filial. Men området får svært ved at leve uden Sankt Birgitta Skolen. Jeg kunne pludselig se, at jeg kunne få en aktie i alt det - at jeg kunne tilføre noget - ikke bare på den økonomiske del, men lige så meget på den strategiske og ledelsesmæssige del. Og så supplerer Jens Peter og jeg hinanden supergodt.

Christian Holm tog altså beslutningen om at skifte branche.

- Det at prøve noget andet i arbejdslivet er meget sundt, tror jeg. Når man er ude over tryghedsfornemmelsen, som vi alle har, når vi har været et sted længe nok - er det bare en fed følelse at have taget det store spring, forklarer Christian Holm, som har fået mange tilbagemeldinger fra andre, der misunder ham hans mod.

Lige nu er Christian Holm "i praktik" hos skolelederen.

- Alt er nyt. Men hvis man skal udvikle noget, skal man også have sit udgangspunkt på plads. Man skal vide og forstå, hvor vi er henne, og hvor vi kommer fra. Her er det så en fordel, at jeg kender stedet fra min tid som forælder og bestyrelsesmedlem, smiler Christian Holm.

Han glæder sig til sin nye rejse ind i den nye verden.

- Det er nogle helt andre betragtninger, jeg skal ind i her. Før har jeg set mit arbejde gennem et kundeperspektiv og et medarbejderperspektiv. Her er der mange flere lag ... mange flere nuancer. Her skal jeg tænke over, hvilken slags kulturinstitution vi rent faktisk er, siger han om sit nye job, der bestemt ikke er et otte til fire-job. Det er opgaven alt for vigtig til.

- Vi skal ikke kun tænke over, at børnene skal lære noget. Vi skal sikre deres fremtid, men også styrke dem i forhold til der, hvor de er nu - deres familierelationer: forældre, søskende, lærere, pædagoger, siger Christian Holm.

Hele, dannede mennesker

Sankt Birgitta er en katolsk privatskole. Selv er Christian Holm ikke katolik, og det er der mange forældre og børn, som heller ikke er. Men skolens historie og religiøse baggrund farver skolens værdier. Og de værdier er vigtige - også i et moderne samfund.

- Nu har jeg lige haft mine første førskolesamtaler, og her tænker jeg en del over, hvad det egentlig er for en kulturrejse, vi sender børnene og deres familier ud på. Det er ikke kun et spørgsmål om, at skolen giver faglige kompetencer. Man får også en dannelse her, siger viceskolelederen.

- Jens Peter har sagt: "Vi uddanner vores unge mennesker til nogen og ikke til noget". Den har ligget og rodet rundt i mit hoved nogle gange ... og det kan jeg faktisk godt se, siger han.

For Sankt Birgitta Skole er diskussionen om dannelse vigtig. For hvad er det der "dannelse" egentlig for noget?

- For mig er dannelse mange ting. For mig er dannelse at kunne spille banjo - men alligevel lade være, forklarer Jens Peter Mølgaard.

- Her er vi meget bevidste om, at vi skal uddanne børnene til hele, rigtige mennesker. Og vi arbejder med det i vores tilgang, vores fag og vores medarbejdere for at finde ud af, hvilke konkrete tiltag der skal til. Mange børn og forældre i dag higer efter en skole med rammer og holdninger. Det håber vi at kunne give dem, siger skolelederen, der synes, at hans nye viceskoleleder er den perfekte makker at have med på dén udviklingsrejse.

Christian Holm har som flere andre forældre selv haft en oplevelse af, at de egenskaber, børnene har fået på skolen, kan bruges senere hen i livet.

- Det stopper ikke bare, når de går ud af 9. klasse. Det, vi tilfører dem, har betydning for resten af deres liv, siger han.

Hans eget liv har nu fået en ny retning. Han har taget springet ud over klippekanten - ud i det ukendte.

- Jeg har kun været ansat i kort tid, men ... hånden på hjertet ... jeg har ikke fortrudt det store skridt ét sekund.

- Så det her er også en opfordring til andre: Hvis man synes, at jobbet er blevet lidt hverdagsagtigt, findes der altså et hav af muligheder derude. Spring ud i det!