Thomas Østergaard (S) er glad for at kunne give en løft til de små sfo'er nu og her. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Børne- og skoleudvalg har afsat 800.000 kroner årligt i ekstra midler til sfo'erne fra 1. januar.
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND Børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune har siden en temadrøftelse i juni arbejdet med en ny tildelingsmodel til sfo'erne, fordi den nuværende udfordrer bæredygtigheden i de små sfo'er i landsbyordningerne.
Her kan åbningstiden ikke fuldt ud dækkes med nødvendigt personale, og det betyder, at landsbyordningernes små sfo'er merforbruger, når de skal sikre, at der altid er to personaler i hele åbningstiden.
Merforbruget går derfor alt andet lige fra landsbyordningernes samlede økonomi.
På det seneste møde i udvalget skulle tre scenarier for en ny tildelingsmodel derfor drøftes med henblik på senere behandling og eventuelt en høring i månederne efter årsskiftet.
De tre scenarier
Annonce
I scenarie 1 skal der ske en omfordeling af midlerne. I scenarie 2 skal der ske en tilførsel af midler, så de små sfo'er bliver bæredygtige. I scenarie 3 ses mere overordnet på strukturen i forhold til bæredygtigheden i de små tilbud i landsbyordningerne, herunder på muligheden for at skabe samorganisering mellem de forskellige tilbud: børnehave, SFO 1 og SFO 2.
Men børne- og skoleudvalget har valgt at foregribe begivenhedernes gang lidt.
- Vi har sagt, at vi går med scenarie 2, hvor vi tilfører nogle penge, så vi er sikre på, at der er lige normeringer, hvad enten man går i sfo i Holeby eller på Blæsenborg i Maribo, eller hvor det nu måtte være, fortæller formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S).
Det gælder allerede fra 1. januar, hvor udvalget har afsat ekstra midler i form af 800.000 kroner årligt.
- Det vil sige, at fra 1. januar 2022 er der ens normering overalt i vores skolefritidsordninger i Lolland Kommune, siger han.
Derudover besluttede udvalget, at der samtidig skal arbejdes med samordning af tilbuddene lokalt, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.
Pengene er fundet i børne- og skoleudvalgets eget budget for 2021 og overført til 2022. Som næstformanden for udvalget, Eric Steffensen (DF), udtrykker det:
- Når vi havde penge tilovers til at løfte et område, som trænger til at blive løftet, var der ingen grund til ikke at gøre det.
Ifølge Thomas Østergaard var det da også et enigt udvalg, der traf beslutningen.
Han peger desuden på, at den indgåede politiske aftale blandt konstitueringspartierne for det kommende byråd, 2022-2025, også har normeringer i sfo'erne som et opmærksomhedspunkt: "Blandt konstitueringspartierne er der et ønske om at vurdere muligheden for bedre normeringer i kommunens daginstitutioner og sfo'er."
Annonce
- Vi vil gerne kunne lave bedre forbyggende arbejde i en tidligere alder i skoler og dagtilbud, uddyber formanden.
Det opmærksomhedspunkt kan således forventes at komme til at indgå i drøftelserne, når den permanente løsning for tildelingsmodellen skal findes i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2023.
Scenarie 2: Tilførsel af nye midler, så de små sfo'er bliver bæredygtige. I dette scenarie gives en større økonomisk ramme til landsbyordningernes sfo'er og den samme økonomiske ramme til byskolernes sfo'er som i dag. Altså kun løft, ingen forringelser. Dette kan gennemføres via en ændring af tildelingsmodellen, der fastsætter en basisnormering i de små sfo'er i landsbyordningerne, der sikrer, at disse fire sfo'er har mulighed for at ansætte mindst to personaler i alle de timer, der holdes åbent i løbet af et år.
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt