Når Falck overtager brandslukningen i Nakskov fra nytår, så følger 20 millioner kroner med.
Falck-stationen på Maribovej skal næsten rives ned og genopføres i ny og større skikkelse, et projekt i størrelsesordenen 20 millioner kroner. Hertil kommer at der er bestilt syv nye brandkøretøjer for et ukendt millionbeløb.
Både den nye station og de sidste af de nye brandbiler vil være klar i efteråret 2008.
Stationsudvidelsen er absolut nødvendig, og har trængt sig på i flere år, siger stationsleder Jens A. Rasmussen.
Et byggeprojekt er under forberedelse, og personalet vil blive inddraget i byggeudvalget. Alene den nye brandgarage får 10 porte.
Direktør Bjarne Hansen, Lolland Kommune, oplyser at Falck har spurgt om mulighed for at leje sig ind i den kommunale brandstation under byggeriet. Man regner med at finde en løsning, så redningskorpset kan huses her.
Ifølge brandchef Finn Antonisen, Lolland Brandvæsen, er der ikke umiddelbart planer om at afhænde brandstationen på Løjtoftevej, når Falck overtager slukningen.
- Vi skal have tre medarbejdere placeret i Nakskov, og desuden skal det frivillige beredskab også have et sted at være, siger han.
Mogens Warrer
mw@folketidende.dk
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie