FORSKERE: UNGE SKAL FORTSÆTTE MED AT UDVIKLE SPROGET

MARIBO: Nutidens unge møder ofte en løftet pegefingre, når de tillader sig at åbne munden i den offentlige debat, eller når ældre generationer hører dem tale sammen. For det danske sprog udvikler sig konstant, og for nogle lyder nutidens dansk ikke rigtigt.

Onsdag havde 1.g og 1. hf på Maribo Gymnasium besøg af to sprogforskere fra Sporgzonen, som tog dem på rejse i sprogets verden, og både provokerede og fyldte dem med viden - tilsat en stor dosis humor. Det var dog ikke bare sjov og ballade, for de unge gymnasieelever skal bruge denne viden i resten af gymnasietiden.

Sprog kan dog mange ting, og præcis som de ældre generationer hurtigt kan sætte de unge i bås, så viste nogle enkelte forsøg også, at det nemt går den anden vej. Eleverne blev bedt om at lytte til tre personer tale med mere eller mindre udtalt dialekt, og efterfølgende skulle de unge forsøge at skyde sig ind på hvor i landet disse personer stammer fra, og hvor gamle de var.

Taler herremærkeligt

De  skød sig forholdsvist nemt ind på en københavner, og tilkendegav, at man med det sprog nemt kan virke arrogant og svær at stole på, så var der større problemer med to jyder.

Begge personer blev hurtigt placeret i det jyske, selv om det var svært for gymnasieeleverne at fortælle præcis hvorfor de netop placerede dem der. I sprogforskningen kan man nemlig ofte pege på detaljer, som gør det nemmere at placere dialekten til et bestemt sted i Danmark. Så langt var de unge dog ikke kommet endnu.

- Hun er fra Sønderjylland, for de snakker herremærkeligt dernede, lød det fra en af gymnasiepigerne, og hun havde ret i, at det var en sønderjyde, eleverne lige havde lyttet til.

Til gengæld blev der skudt godt og grundigt ved siden af, da de to jyders alder skulle findes. Der var bred enighed om, at de måtte være over 50, sikkert også op mod 10 eller 20 år ældre. Noget af et fejlskud, da den rette alder var 25 og 35 år.

Sprogforskerne forklarede, at det ikke var usædvanligt, for den jyske dialekt gør ofte, at folk bliver vurderet ældre, når de taler. De bliver også betragtet som hyggelige, og nogle man gerne sidder ved siden af til en fest, men der er en tendens til at betragte dem som naive og uintelligente.

Tænk på indholdet

Hos de ældre generationer er det ofte unges multietnolekt, som skaber rynker i panden. Her bliver sproget til i en skøn blanding af flere forskellige sprog, ofte med baggrund i indvandrernes sprog, men også talt af unge, hvis danske gener går mange generationer tilbage.

- Man hører ikke et sprog, uden at man vurderer den der taler det, men det er vigtigt, at man tænker mere på indholdet end indpakningen, forklarede lingvist Rasmus Hørsted Jensen.

I stedet for at stille sig i den gruppering, der med de løftede pegefingre forsøger at få de unge til at tale, som danskerne altid har gjort, kom han med en klar opfordring til dem.

-I er dem, der udvikler det danske sprog, og det skal I blive ved med.

Op mod 10.000 sprog

Sprog og dialekt er dog en mærkelig størrelse. Da Maribo Gymnasiums nye elever blev spurgt om, hvor mange sprog der er i verden, svarede én hurtigt, at der er 6.000. Svaret er måske korrekt - og i hvert fald var tallet det samme, som et øjeblik efter blev afsløret på lærredet.

- Men nogle lingvister mener, at der kun er 3.000, mens andre taler om 10.000, fortalte Rasmus Hørsted Jensen.

Spørgsmålet handler nemlig om, hvornår noget er en dialekt eller et sprog. Det er verdens lingvister nemlig ikke enige om. Er norsk og dansk dialekter af samme sprog eller vidt forskellige. Spørger man i de to lande, vil de fleste nok holde på, at det er forskellige sprog.

- Jeg kan ikke forstå, hvad en nordmand siger, så det må være forskellige sprog, argumenterede en af eleverne, mens Rasmus Hørsted Jensen henviste til en kinesisk lingvist, der havde en anden opfattelse.

- På dansk, norsk og svensk er tallene et til fem ens, mens der eksempelvis på arabisk eller kinesisk er en kæmpe forskel. Derfor vil nogle lingvister tale for, at de tre sprog er dialekter af et fælles nordisk sprog.

Slås om sproget

At mange opfatter dem som forskellige sprog handler mere om politiske forhold og tidligere tiders krige end om sprogforskning. Og verden er ikke blevet bedre.

- I dag har vi de samme kampe omkring hindi og urdu, hvor Indien og Pakistan slås og ikke vil anerkende de to sprog som ens, forklarede Rasmus Hørsted Jensen.

Gymnasieeleverne slap for korporlige sprogkampe, men eleverne fra 1.g og 1.hf kom i løbet af onsdagen ned og fik fat i det danske sprogs mange nuancer. Og efterfølgende kunne de forlade sprogdagen og gå ud for at fortsætte med at præge det danske sprog.