Gæster må finde alternativ: Svømmecenter er lukket
Privatfoto
Foto: Privatfoto, FT
Kloranlæg er defekt. Derfor er svømmecenter lukket.
Sommergæster, som havde håbet på en "dukkert" i svømmecentret i Nakskov Idrætscenter, må nu tage en tur til stranden eller finde en anden svømmehal.
Svømmecentret blev lukket lørdag 8. juli, fordi kloranlægget er defekt.
Flere elektriske dele i kloranlægget er brændt af, og derfor kan anlægget ikke producere klor.
- Det kan være slitage eller en pumpe, der er gået. Svømmecentret er 10 år gammelt, forklarer Nakskov Idrætscenters centerleder, Morten Ahlefeldt Hansen.
Vejret er afgørende
Hvor mange gæster er der om sommeren?
- Det er den danske sommer, der afgør det, forklarer Morten Ahlefeldt Hansen.
Er det over 30 grader udenfor, er svømmecentret ikke overrendt.
Er det til gengæld dårligt vejr og regner, er der mange, som besøger svømmecentret. Også turister.
Og så er der også de faste gæster, som også må vente.
Nye dele på vej
Det er dog ikke bare at gå på svømmecentrets lager for at finde de dele, som kan få kloranlægget til at fungere på normal vis.
Det har krævet et længere detektivarbejde, forklarer Morten Ahlefeldt Hansen.
Delene er nu på vej fra Schweiz, og så skal vandkvaliteten tilbage på normalt niveau, inden svømmecentret kan åbne igen.
Morten Ahlefeldt Hansen forventer, at svømmecentret åbner igen 24. juli.
Det er ikke første gang, at svømmecentret må lukke.
- Men vi har ikke prøvet at lukke i 14 dage, siger Morten Ahlefeldt Hansen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie