Helt specielt at spille i Hylddalen

MARIBO Når Anne Vibeke Mogensen træder ind på scenen som ægteskabsmægleren Yente i "Spillemand på en tagryg", er det til en forestilling, hun kender ganske godt. I 1995 spillede hun rollen som Tevyes hustru Golde, da stykket blev spillet på Aarhus Teater. Nis Bank Mikkelsen havde dengang rollen som mælkemanden.

- For at være helt ærlig, kan jeg faktisk slet ikke huske de scener, som jeg havde med Yente dengang, men den forestilling var jo ikke udendørs.

Hun har dog også taget livtag med nogle af de helt store karakterroller som eksempelvis Martha i "Hvem er bange for Virginia Woolf?". For den rolle modtog hun i 2003 Lauritzen-prisen, der gives for en unik skuespilpræstation.

Lokalt kunne NørregadeTeatrets publikum opleve hende for fem år siden i "Svend, Knud og Valdemar", men nu er det under Hylddalens bøgetræer, at hun forsøger at knytte jødiske mænd og kvinder sammen. En scene, som er helt speciel, mener hun.

Ikke bare fordi, det bare giver ekstra stemning at spille i de naturskønne omgivelser, men især fordi det er givende at spille sammen med det store ensemble med lokale amatører.

- Noget af det, der gør det meget charmerende at deltage, er, at her er frivillige, som prioriterer utroligt højt, fortæller hun, og nævner blandt andet en deltager, som har et lille barn, og derfor har haft babysitter med til prøverne.

Anne Vibeke Mogensen kalder det en ånd af frivillighed, og den gør Hylddalen til noget specielt. Og hun nyder, at hendes rolle ikke er så stor, for så er der tid til at være social med de andre medvirkende - og det er også noget, hun sætter stor pris på.

Men det er specielt for en professionel skuespiller at arbejde sammen med amatørskuespillere - især på så stor en produktion.

Hun husker prøverne til det store åbningsnummer, hvor alle er på scenen samtidig, men her manglede altid nogen.

- Så skal den ene til lærermøde eller forældremøde, og så er der behov for møder på arbejdspladsen. En kom til prøverne i plisseret nederdel og lakstøvler, fordi hun lige skulle være tamburmajor først. Man ved aldrig, hvad der venter, lyder det med latter fra Anne Vibeke Mogensen.

Og sådan er det ikke på de rent professionelle scener.

- Den eneste grund til ikke at møde op der, er hvis du er til begravelse. Og det skal være din egen begravelse, siger hun med et glimt i øjet.