Huspriserne topper i Lolland Kommune
Foto©Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen
Huspriserne i Lolland Kommune har ikke været højere siden april 2022.
Hvis du er husejer i Lolland Kommune og går i salgstanker, har du udsigt til at få en pris for dine kvadratmeter, der ikke har været højere i omkring tre år. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk
Her kan man se i statistikken, at prisen for villaer og rækkehuse i marts 2025 var oppe på 5.741 kr. pr. kvadratmeter. Og dermed er det den højeste kvadratmeterpris i kommunen siden april 2022, hvor prisen var på 5.778 kr. I den mellemliggende periode har prisen været nede på 4.318 kr. per kvadratmeter (december 2023).
I nabokommunen Guldborgsund ligger prisen i marts 2025 på 7.729, hvilket er et fald på 1.109 kroner sammenlignet med samme måned sidste år.
Til sammenligning ligger prisen for en kvadratmeter villa eller rækkehus i landets dyreste kommune København på 50.942 kr. Generelt er der ifølge Boligsidens Markedsindeks tale om, at priserne på landsplan er tæt på topniveauet i juni 2022.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie