I dialog om lavere takster
Det er stadig de to færger, Langeland og Lolland, der sejler mellem Tårs og Spodsbjerg. Foto: Arkiv
Arkiv
Molslinien er ved at finde sine egne ben på mange nye færgeruter. Blandt andet Tårs - Spodsbjergruten.
TÅRS Der har været en del utilfredse reaktioner siden rederiet Molslinien overtog færge-driften mellem Tårs og Spodsbjerg 6. december sidste år.
Billetautomaten virker ikke. Det er svært at bestille billetter. Og servicen er faldet, lyder nogle af de reaktioner Folketidende har hørt.
Jesper Maack, der er kommunikationsdirektør hos Molslinien indrømmer, at der har været klager siden Molslinien i december overtog færger, medarbejdere og skibe, da rederiet Færgen, der var ejet af Clipper Group og Staten kastede håndklædet i ringen.
Det skete, da "Færgen" mistede Bornholmstrafikken til Molslinien. Det betød siden, at Molslinien senere også overtog færgerne til Als, Fanø og Samsø foruden Langelandlinien.
- Det var en stor mundfuld. Vi har bestræbt os på at gøre det nogenlunde som før, så de rejsende ikke skulle være alt for generet af omstillingerne, siger Jesper Maack og fortæller, at det er korrekt, at man har valgt at skifte den gamle billetautomat i Tårs ud med en ny model, som er en computer og printer.
- Generelt skyldes vores problemer, at der er en del hardware, som står på havnene, der skal til at kommunikere med vores system, siger han.
Forøvrigt er der måske snart billigere billetter i vente, uanset om de er printet på havnen eller bestilt via Molsliniens app.
- Vi er i dialog med Sund og Bælt om at sætte taksterne ned. Vi kan jo ikke konkurrere med staten, siger kommunikationsdirektøren, der om den defekte printer i Tårs siger:
- Vi vil i fremtiden sikre med jævne tjek, at printeren virker, og at der er lagt papir i den.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie