Idrætscenter bliver kommunalt
Nakskov Svømmecenter, der er en del af Nakskov Idrætscenter, er i forvejen kommunalt ejet. Nu bliver idrætshallerne det også. Arkivfoto
Privat
Den hidtidige, selvejende institution har i en årrække kæmpet med store økonomiske udfordringer.
NAKSKOV: Fra 1. januar 2024 overtager Lolland Kommune Nakskov Idrætscenter, og medarbejderne vil blive virksomhedsoverdraget.
Beslutningen om overtagelsen af den selvejende institution er truffet af Lolland Byråds fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget i samarbejde med NIC's bestyrelsen for at sikre Nakskov Idrætscenters overlevelse, skriver Lolland Kommune i en pressemeddelelse.
- Nakskov Idrætscenter spiller en central rolle for fritidsaktiviteterne i vores kommune, og det er derfor vigtigt for os at bevare tilbuddet og samtidig sikre en god og stabil drift af centret. Nakskov Idrætscenter har desværre i en årrække lidt af store økonomiske udfordringer, og det er grunden til, at vi nu har indgået en aftale om en kommunal overtagelse, siger udvalgsformand Martin Boesen.
Han takker i øvrigt bestyrelsen for samarbejdet og en god dialog om beslutningen.
En kommunal enhed
Overtagelsen betyder i praksis, at Nakskov Idrætscenter bliver en kommunal enhed på linje med kommunens øvrige enheder. Medarbejderne virksomhedsoverdrages den 1. januar 2024, og centret kommer under kommunal ledelse og kommunale styringsdagsordener.
- Med overtagelsen kan vi tilføre Nakskov Idrætscenter de nødvendige ressourcer og samtidig professionalisere driften, så det kan fortsætte med at være et værdifuldt samlingssted og omdrejningspunkt for spændende aktiviteter. Borgerne skal med andre ord ikke være bekymrede for Nakskov Idrætscenters fremtid, lover Martin Boesen.
Overtagelsen nødvendig
Formanden for Nakskov Idrætscenters bestyrelse Gregers Virkelyst anerkender, at kommunaliseringen af Nakskov Idrætscenter er nødvendig:
- Nakskov Idrætscenter er blevet en institution, der favner bredt med mange forskellige aktiviteter. Samtidig er der tale om en stor bygning, der er dyr at vedligeholde, og som kræver en hel del kompetencer at drive. Det er vanskeligt for en selvejende institution at håndtere selv, i modsætning til en kommune, der jo har hele det kommunale set-up i ryggen. Set i det lys, er det den rigtige beslutning, at idrætscentret nu skal føres videre af Lolland Kommune, siger Gregers Virkelyst i pressemeddelelsen.
Nakskov Idrætscenter er blevet en institution, der favner bredt med mange forskellige aktiviteter.
Gregers Virkelyst
Overdragelsesdokumentet blev godkendt af alle på et repræsentantskabsmøde 18. december 2023, og Lolland Byråd godkendte dokumentet på byrådsmødet onsdag aften.
Seneste artikler
Teenagere stoppet på hurtigt løbehjul
Kæmpefan om stadion-skandale: - Det gav et sug i maven
Butikstyve slog til både i og udenfor åbningstiden
Hun forsker i sygdomsmestring: Én fejl går igen, når vi får influenza
58-årig plejefar skyldig i voldtægt af plejedatter: Derfor blev han dømt
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst
Bilist ramte løbsk hest på motorvejen