Skønt han kun har haft den halve tid til at få ansat folk til den nye McDonald's i Maribo, og skønt øens restaurationsbranche kæmper om de få unge, der er, har Claus Strands McStrand-organisation ikke haft rekrutteringsproblemer til den nye restaurant.
- Jeg gjorde det, at jeg smed et opslag op på Facebook, hvor jeg skrev, at nu kom vi til byen, og blandt andet beskrev vores værdier. Når de så læser vores værdier, kan det godt ske, de tænker "det her er ikke noget for mig". Men det kan også være, de mærker, at der er sgu styr på lortet, siger Claus Strand, der har holdt jobsamtaler i et lokale i Maribo Hallerne.
- Dem, vi har fået, er fantastiske. Det er super gode mennesker. Lige nu er de så stille og høflige som første dag i første klasse. Men bare vent, til de har været med til et par af vores gallafester, så går det nok over, griner han.
- Og de er så taknemmelige over at blive ansat. De har hørt, at vi har en socialt god arbejdsplads. De unge mennesker er sammen om det. Vi kan jo se på vores facebookgruppe, hvordan de tager imod nye ansatte. Det er fedt, siger Strand.
Vil ansætte flere
Annonce
Til nu har McDonald's Maribo 55 ansatte, men her stopper det ikke.
- Vi er ikke færdige med at ansætte. Vi skal være 70-80 stykker, siger distriktschef i McStrand-organisationen Rikke Samson, som er supervisor på åbningen.
Vi er ikke færdige med at ansætte. Vi skal være 70-80 stykker.
Rikke Samson, distriktschef i McStrand-organisationen
Hun har sammen med resten af McStrand-organisationen knoklet i døgndrift for at blive færdig til åbningen torsdag. Og det lykkedes.
Også administrerende direktør i McDonalds Danmark, Mads Friis (yderst til højre), var med ved åbningen af det nye skud på stammen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Ny restaurantchef i Maribo bliver Maja Dupont, der har været 10 år på McStrand-restauranten i Slagelse.
Claus Strand lagde i sin tale til åbningen ikke skjul på, at forløbet frem mod åbningen i Maribo har været hård, og at hans medarbejdere har arbejdet hårdt for at få det til at lykkes.
- Det er et flot resultat, og forretningen passer til landskabet. Det kan I godt være stolte af. Man har de folk, man fortjener. Og når bakken er lidt stejl, finder man bare ud af, hvad ens folk er bygget af, sagde Claus Strand, der bevæget delte gaver ud til de ansvarlige medarbejdere.
Man har de folk, man fortjener. Og når bakken er lidt stejl, finder man bare ud af, hvad ens folk er bygget af.
Claus Strand, franchisetager i McDonalds og indehaver af McDonalds Maribo
Der blev arbejdet på at være klar lige til det sidste. Og stemningen ved åbningen var da også nervøs og forventningsfuld.
- Her i Maribo har I overgået mine forventninger endnu engang. Vi har været spændt hårdt for. Alle kender personalesituationen her i Danmark lige nu. Alligevel har vi haft masser af ansøgninger og har følt os budt varmt velkommen her i Maribo. Tak for det, sagde Strand.
Seneste artikler
Kro bortforpagtet - men traditionerne fortsætter
Vidne i yacht-sagen: Søventil er ikke som en øldåse
Simon Hansen skyder resortmøde i gang: - Vil skabe mere liv året rundt
To mænd uden sele og pas fik bøder ved grænsen i Rødbyhavn
135 blev blitzet: Én havde meget travlt
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Kronprinsen til stor brofest
Efterlyser vidner i sag om grov vold