- Sidste år skete det tre gange, at politiet kom susende med fuld udrykning og iklædt skudsikre veste og afvæbnede vores jægere. Det skal ikke ske i år, siger Leif Mortensen fra Jægerråd Lolland.
Det var situationer, hvor folk havde set "mystiske mænd" gå rundt inde i byen med våben og fornuftigt nok alarmerede politiet.
Men det var bare nogle af de 15 jægere fra Jægerråd Lolland, der har tilladelse til og den særlige tjans med at regulere bestanden af råger i kommunen. Noget, som naboer til store rågekolonier er glade for, da de er ved at få pip af larmen fra de meget støjende fugle.
Artiklen fortsætter under billedet...
En råge kan ofte blive op til 15 år gammel, oplyser Danmarks Jægerforbund. Den er yngledygtig som to-årig og lægger typisk fire til fem æg. Og så kan den lide pizza. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
- Vores specialuddannede jægere starter reguleringen 1. maj, og de må regulere (skyde, red.) rågeunger uden for reden frem til 15. juni. De voksne fugle er derimod totalt fredede, oplyser Leif Mortensen.
Annonce
- Men i år vil vi gerne informere borgerne lidt bedre om, hvem vi er. Vi går i gule og orange veste, hvor der står "Reguleringsjæger" på ryggen, og vi har også legitimationskort og vores tilladelse til at regulere rågeunger med.
Politiet orienteres
- Desuden er det i år aftalt med politiet, at vi ringer og oplyser hver gang, vi går ud og regulerer og fortæller hvor det sker og i hvilket tidsrum, så vores jægere ikke kommer til at stå uden salonrifler, og vi ikke spilder politiets tid, oplyser Leif Mortensen.
Der bliver ikke færre, selv om vi regulerer, men rågekolonierne vokser ikke så meget.
Leif Mortensen, Jægerråd Lolland
Før var det kun i Svingelen i Nakskov, Bangs Have i Maribo samt Lystskoven i Rødby, at der blev reguleret råger, men de seneste fem til seks år har reguleringen kunne foregå i hele kommunen.
- Det er dog den enkelte grundejer, der først skal søge Miljøstyrelsen om tilladelse til reguleringen, før vedkommende kan ringe til os, og så hjælper vi gerne, siger Leif Mortensen på Jægerråd Lollands vegne.
Sidste år blev der skudt knap 1.000 rågeunger i Lolland kommune, og det årlige tal svinger fra 800 til 1.200.
- Oplever I så, at der er blevet færre råger?
- Nej, der bliver ikke færre, selv om vi regulerer, men rågekolonierne vokser ikke så meget, siger Leif Mortensen.
De store rågeunger skydes, når de i forbindelse med flyveøvelser hopper ud på grenene omkring reden.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie