Navnløs kvinde anholdt

Slagsmål. Sådan lød meldingen fra Goose Pub, Søndergade i Sakskøbing klokken 3.00 natten til søndag. Men da en politipatrulje ankom til stedet, var slagsmålet overstået.
Til gengæld var der på stedet en række personer, heriblandt en kvinde. Hun ville imidlertid ikke oplyse sit navn, sådan som hun har pligt til i henhold til retsplejeloven. Hun blev derfor anholdt.
Efterfølgende fandt politiet ud af, hvem hun er, hvorpå hun blev løsladt.




Offentliggjort Sidst opdateret