NU ER FÆRGE-PRISSTIGNINGER TIL SMÅØERNE EN REALITET
Fra 1. juli bliver det meget dyrere at sejle med færgen til Askø, Fejø og Femø. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
FEJØ-FEMØ-ASKØ: På tirsdagens byrådsmøde i Lolland Kommune var der lagt op til, at færgepriserne til småøerne nord for Lolland skulle stige på grund af øgede udgifter til brændstof.
I alt forventer kommunen at bruge 2,8 millioner kroner mere på færgedriften bare i 2022 grundet de generelt stigende brændstofpriser.
- Det er som med så meget andet drivmiddel i øjeblikket, at priserne stiger. Det gør de også på vores færgedrift. Det er jo en trist situation, men det er også noget, vi bliver nødt til at forholde os til, sagde formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V), om sagen.
Der var lagt op til valget mellem to scenarier - A, som ville betyde, at hele merprisen for 2022 ville blive lagt på billetprisen - eller B, som ville betyde, at det blot er merprisen for sidste halvår 2022, der skal betales af passagererne.
- Model B er den lempeligste. Vi hæver priserne over en periode, og så håber vi, at vi kan reducere dem ned igen, når vi ser en generel ændring i prisstigningerne, sagde Tine Vinther Clausen.
Vi hæver priserne over en periode, og så håber vi, at vi kan reducere dem ned igen, når vi ser en generel ændring i prisstigningerne.
Tine Vinther Clausen (V), formand for klima-, teknik- og miljøudvalget i Lolland Kommune
Både hun og næstformanden i udvalget, Muj Berisha (S), sidder i Ø-kontaktudvalget, hvor også repræsentanter fra Askø-Lilleø, Fejø og Femø sidder.
- Ø-kontaktudvalget har drøftet situationen og ønsker også model B, fortalte Muj Berisha, hvorefter Bente Borreskov (EL) efterlyste Ø-kontaktudvalgets input, der ikke var vedhæftet sagen.
Et enigt byråd godkendte scenarie B, der betyder takststigninger for alle, der ikke har fast adresse på øerne, med mellem 40 og 68 procent af billetprisen.
Prisstigningerne på færgedriften i Lolland Kommune er effektive fra 1. juli.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie