Ny lotto-millionær på Lolland: - Det er dejligt
Arkivfoto
.
En heldig lottospiller blev i weekenden millionær.
Det må næsten være det, de fleste drømmer om: At blive millionær, og så endda i en ellers grå og trist januar måned.
Det skete for en heldig lotto-spiller, måske fra Horslunde, i weekenden.
Danske Spil oplyser i en pressemeddelelse, at man i forbindelse med lørdagens lottotrækning også trak de ugentlige vindere af Millionærchancen, og den ene af vinderne har købt sin kupon hos Dagli' Brugsen i Horslunde.
De to millionærer i Millionærchancen findes ved lodtrækning blandt alle ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken eller ej.
- Det er dejligt
I Horslunde fortæller brugsuddeler Kasper Krüger Rasmussen da også, at sladderen går lystigt i byen. For hvem er det, der har vundet? Både mellem medarbejdere og kunder løber mundene.
Kasper Krüger Rasmussen ved dog ikke, hvem det er, og hvis han gjorde, ville han ikke fortælle det, understreger han.
- Det er fedt, at en kunde har vundet millionen, og det er dejligt at give sine kunder noget igen, siger han.
I sin tid som brugsuddeler har han aldrig prøvet det før. Når han husker tilbage, kan han kun erindre én gang, det tidligere er sket i byen. Dengang var det i den gamle købmand, hvor en kunde vandt 2,8 millioner kroner, husker han.
Brugsuddeleren kan heller ikke klage over, hvordan det ellers går i Brugsen.
- Vores kunder er afsindigt gode til at støtte os. Jeg er virkelig glad og stolt over den opbakning,
Læs også:
Lotto-millionær: - Det er pragtfuldt! - men jeg vælger stadig den billige nede i supermarkedet
Helt vildt: To nye, lokale lotto-millionærer
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie