Det står stadig hen i det uvisse, hvem det var, som i mandags satte ild på Møllemarkskolen i Nakskov og hvorfor.
Politiet har lige siden afhørt adskillige elever og lærere i sagen, men hidtil er det ikke lykkedes at identificere brandstifterne. Allerede i mandags havde man tre 12-årige drenge til afhøring, men de nægtede ethvert kendskab til branden. Og samme reaktion fik politiet, da man i går havde to andre mindreårige drenge i søgelyset.
- Vi havde fået nogle oplysninger, som i går førte til, at vi havde to unge mennesker til afhøring, og vi havde dem faktisk mistænkt for at have startet branden på skolen.
- Men de har benægtet det, og den mistanke vi har, har vi ikke kunnet underbygge, så i øjeblikket har vi ikke ret meget at gå efter andet end, at vi selvfølgelig vil fortsætte afhøringer på skolen af elever og lærere i håb om at få de nødvendige oplysninger, som kan lede os frem til gerningsmændene, siger lederen af lokalpolitiet i Nakskov, Søren Vægter.
Har man oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie