Regionen skal undersøge om helipad kan sløjfes
Absurd teater gennem syv år. En tom landeplads til lægehelikopter, og folk med ærinde i Nakskov Sundhedscenter, der ofte forgæves jagter en parkeringsplads. Tæt på indgangen til læger med mere er der kun 15 minutters-parkering. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Pladsen er ikke godkendt som officiel landingsplads. Borgerne vil hellere have parkeringspladser.
NAKSKOV I sidste uge blev Folketidende ringet op af en læser, der fortalte, at den kommunale p-vagt gik og skrev bøder ud til de bilister, der havde parkeret på landingspladsen til akutlægehelikoptere ved Nakskov Sundhedscenter.
Læseren sagde, at han var forarget og flov på kommunens vegne, fordi der kom en gammel mand slæbende med sin dårligt gående, gamle kone - efter at de havde været i centret - og de havde så fået en p-bøde.
Debatten om helikopterpladsen (helipad), der ikke bliver brugt af helikoptere, er absolut ikke ny.
Den går tilbage til 2014, hvor pladsen blev etableret - men ikke var godkendt af Trafikstyrelsen til en permanent helipad.
Kun som "rendez-vous" landingsplads, som kan bruges i helt særlige tilfælde.
Foreningen Nærsamfund forsøgte dengang at få sløjfet den 500.000 kroner dyre plads for at få savnede p-pladser i stedet, men forgæves.
Tosset med tom plads
Region Sjællands byggeleder på Nakskov Sundhedscenter, Kurt Reitz, har fastholdt, at når regionen har fået 45 milllioner fra staten til sundhedscentret og landingspladsen, kan man ikke bare bruge pengene på en anden måde.
Avisen har nu henvendt sig til regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
Han svarer per mail, at det virker tosset at have plads til en helikopter ved sundhedscentret, når den ikke bruges.
"Jeg var ikke med i regionsrådet, da sundhedscentret og helikopterpladsen blev etableret, men jeg har bedt vores administration om at undersøge, om helikopterpladsen kan sløjfes og omdannes til parkeringspladser, da den alligevel ikke bliver brugt. Helikopteren lander normalt på Cirkuspladsen, hvis den skal lande i Nakskov," svarer Heino Knudsen.
Den administrative leder af den landsdækkende akutlægehelikopterordning, Olaf Grundtvig Barfoed, oplyser, at de piloter, der er ældst i tjenesten, fortæller, at pladsen er brugt én gang:
- Pladsen blev etableret, inden vi gik i drift oktober 2014 som landsdækkende akutlægehelikopterordning, og er ikke godkendt som officiel landingsplads, og vi bruger Cirkuspladsen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie