REKTOR STOPPER INDEN HAN BLIVER RULLET I TJÆRE OG FJER

NAKSKOV: Det er i disse dage de sidste dage, rektor Peter J.O. Rasmussen indfinder sig på sit kontor på Nakskov Gymnasium og HF.

Her har han været rektor i 12 år, men 31. oktober bliver hans sidste dag, da han har valgt at gå på pension i sit 68. år.

Indtil videre har han dog ikke brugt meget tid på at fundere over den forestående forandring i sit liv.

- Jeg gør mig kun få og små tanker i den forstand, at der stadig er et almindeligt arbejde, der skal laves, siger han.

Han har blandt andet netop afsluttet arbejdet med at forsøge at opfylde elevernes ønsker til studieretninger, hvilket er lykkedes på trods af, at Nakskov Gymnasium og HF er et lille gymnasium.

Samtidig prøver han at få ryddet op, så han kan efterlade det hele nogenlunde ordentligt til sin efterfølger.

Som han sidder der bag sit ryddelige skrivebord på sit velordnede kontor, forekommer han nu at være en rektor med en vis hang til systematik, orden og ryddelighed. Så hvad skal der ryddes op i?

- Jeg skal blandt andet sikre mig, at der ikke ligger noget GDPR-følsomt materiale. Ikke særlig spændende, men det skal jo gøres.

Dagene synes derfor fortfarende præget af alt det hverdagspraktiske.

Er hverken vemodig eller glad

Men noget er jo anderledes, for han står både for at forlade en stilling gennem mange år og for at sige livsfasen på arbejdsmarkedet farvel.

- Jeg er blevet spurgt: "Er det ikke vedmodigt?" Men der er jeg ikke nået til endnu, siger han og slår en lille latter op.

Så tilføjer han:

- Men det kan godt være, at det bliver det.

Han er også blevet spurgt, om han glæder sig, hvortil han så svarer nej.

- Men så er det, ligesom det er et forkert svar, funderer han.

Han understreger, at det ikke er, fordi han ikke mener, at det er nu, at det skal ske.

- Jeg er bare ikke nået derhen, og det ved jeg ikke, om jeg gør, før der er gået nogle uger i min tilværelse uden Nakskov Gymnasium og HF, siger han.

Beslutningen om at gå på pension traf han i foråret, hvor han gjorde sig overvejelser om, hvornår det ville være det rigtige tidspunkt for ham og for gymnasiet.

Han havde hele tiden tænkt, at når han blev 67-68 år, ville passe meget godt for ham, og han fyldte 68 år i august.

Han nåede desuden frem til, at 1. november ville være et godt tidspunkt for en ny til at tage over, for så var ting sat i gang, og så kunne en ny rektor overtage de overordnede planer, der er lagt.

- Det er måske også et spørgsmål om at sige, ja, jeg kunne da godt blive ved, men hvis det kun er mig selv, der har glæde af det - det ved man jo aldrig? På et tidspunkt så er man jo ikke nødvendigvis den, man har været, og jeg vil egentlig gerne stoppe, inden jeg bliver rullet i tjære og fjer og sendt ud af byporten, siger han og tilføjer, at han dog ikke har set nogen indkøbe tjære for nyligt.

Ser ikke noget meningstab

Rektor opfatter det som en privilegium at kunne holde op, når man selv vil og i øvrigt er ved sine fulde fem og har et hæderligt helbred.

- Jeg har dog ikke planer eller bestemte drømme, jeg skal forfølge. Så det største arbejde for mig, det bliver nok at transformere sig selv fra pligtmenneske til lystmenneske, fordi det er jo pligten, der har drevet mine 43 år i gymnasiet, som det er blevet til - ikke at det ikke også har været lystbetonet, for de dage, jeg ikke har nydt at gå på arbejde, de kan tælles på en hånd.

- I den forstand har jeg været umanerligt heldig i hele mit arbejdsliv.

Han har i egen optik fået lov til at prøve stort set alt. Han begyndte med at undervise i gymnasiet, mens han studerede, fordi der var mangel på musiklærere, blev fastansat som musik- og dansklærer og blev, uden at have egentlige karrieplaner, vicerektor, havde så en tid i Undervisningsministeriet, hvorefter han fik mulighed for at blive rektor på Nakskov Gymnasium og HF.

- Det har været et privilegium, at jeg på den måde har fået lov til at runde alle de aspekter af gymnasiearbejdet, som man kan røre ved. Det er jeg taknemmelig for.

Han ser dog ikke noget meningstab i at skulle slippe pligten og følge lysten, betoner han. Men han ser en opgave i at finde ud af, hvad det konkret vil sige.

- Nogle har jo allerede som 40-årige bestemt, at når de går som 65-årige, så er det frem med fiskestangen, men jeg har ikke nogen hobbyer, som jeg ser frem til at dyrke. Men jeg ser frem til at få lært noget mere, få hørt noget mere musik, som ikke er det, man skal undervise i, jeg ser frem til at få spillet noget mere klaver selv. Men jeg har ikke en masse, der ligger og venter.

Han har nemlig i sit arbejde kunnet udfolde det, som ligger ham så stærkt på sinde og har tilføjet hans tilværelse meningsfylde. Nemlig engagementet i, at unge, der gerne vil have en uddannelse, skal have en chance for at få det.

Den opgave han fik og gir' videre

Da han for år tilbage ankom til Nakskov Gymnasium og HF, var opgaven da også især de uddannelsesfremmede elever, som han allerede havde erfaring med fra det gymnasium, Frederiksværk Gymnasium, som han kom fra.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Vestlolland samlet set er et område med et lavt uddannelsesniveau, siger han.

Ifølge rektor har det ikke ændret sig. Der er stadig mange elever på Nakskov Gymnasium og HF, for hvem det er fremmed i deres familie at blive studenter og gå bøgernes længere vej til arbejdsmarkedet.

Den kommende rektor får derfor også til opgave at få hjulpet de uddannelsesfremmede elever frem til studenterhuen.

Som rektor fandt Peter J.O. Rasmussen desuden snart ud af, at han ville komme til at opleve en nedadgående kurve, fordi befolkningstallet faldt, hvilket også medførte fald i elevtallet.

- Derfor har jeg også gennem alle årene haft til opgave at skrumpe skolen, siger han og kalder det et vilkår.

- Man kan jo ikke få flere unge, end der er at tage af.

Adspurgt, hvordan han har oplevet at skulle skrumpe skolen, lyder det:

- Det ligger jo i tallene, så det er noget, man indlægger i sine planer, så man ved, hvornår der skal ansættes lærere og hvornår ikke, siger han.

- Heldigvis har vi ikke haft dramatiske fyringsrunder, men har løbende kunnet tilpasse os.

Også den opgave venter den kommende rektor.

Men ifølge Peter J.O. Rasmussen er der måske nok udsigt til endnu nogle dyk i elevtallene, men så stabiliserer de sig, ifølge prognosen. Desuden er skolens økonomi god, påpeger han.

Han nævner også, at elevernes trivsel ligger lidt højere på Nakskov Gymnasium end landsgennemsnittet. En bedrift i en tid, hvor undersøgelse på undersøgelse viser, at voldsomt mange unge mistrives. Det gælder selvfølgelig også de unge på Vestlolland, hvilket slår igennem på fraværstallene, påpeger rektor.

- Selv efter mange år kan jeg godt kigge på tallene og tænke, det er for galt, men når man så snakker med eleven, så kan man godt se, at det er for galt, men også forståeligt, og så må vi så prøve at se, hvordan vi kan redde det sammen.

Tallene har bevæget sig op og ned gennem årene, og statistikken er usikker, ikke mindst gennem de sidste år med corona, oplyser han.

- Heldigvis følger mine gode medarbejdere fraværet ret tæt, så der ikke bare er nogen, der sejler ud af døren. Det vil de blive ved med, og det tror jeg faktisk også har ligget i skolens kultur, inden jeg blev rektor.

Endelig er bygningerne gennem hans tid blevet istandsat.

Det der skulle siges er sagt

Peter J.O. Rasmussen har pendlet i samfulde 12 år. Han bor nemlig i Farum med sin kone, som er sygeplejelærer på Københavns Professionshøjskole.

Et job, der ikke lod sig udskifte med et lokalt på Lolland. Så rektor satte sig bag rattet.

- Det er blevet nærmest en livsstil at være på motor- og landeveje, siger han.

Han bruger tiden i bilen til at høre P1, få gode idéer og til at tænke dagen igennem, så han kan lægge skolen fra sig, når jeg kommer hjem.

Men noget på Nakskov Gymnasium og HF må alligevel have haft et godt greb i ham, siden han år efter år har kunnet blive ved med at overkomme den megen pendling.

Rektor overvejer lidt, så siger han:

- Så er vi tilbage ved engagementet.

Han ser tænksom ud endnu en stund, så tilføjer han, at det også hjælper hele tiden at kunne se en opgave om forandring foran sig.

- Hvis der ikke er ting, man vil lave om eller forvalte anderledes, så tror jeg, man går død i det.

Han nævner blandt andet det seneste arbejde med skriftlighed og eksamenstræning på hf.

Rektor holder sig helst til de konkrete, hverdagsnære eksempler og langt fra de abstrakte, voluminøse målsætninger om gerne at ville gøre de unge dygtigere. Ellers bliver det hurtigt plat, mener han.

Men en gang om året, når han holder tale for de nye studenter, svinger han sig trods alt op på den store eksistentielle klinge.

Det skal han nu undvære. Hvordan har han det med det?

- Jeg tror, jeg har læst de bøger, jeg kunne bruge til at sige det samme på nye måder. Der kommer vel også en tid, hvor man tænker, at der er ingen grund er til at høre på ham mere - og hvor du synes, at du er ved at have sagt det, du skulle sige.

Der er reception for rektor 27. oktober klokken 15.00-17.00.