Elliot fik opfyldt ethvert barns drøm. Han fik nemlig 90 sekunder til at tage alt det lego, han kunne nå. På billedet sidder han med bedstemor, Jeanne Villadsen, og glæder sig over fangsten. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Femårige Elliot tømte fredag Bog & Idé i Nakskov for over 4.000 kroners lego.
NAKSKOV: Måske kan bedste, Jeanne Villadsen fra Nakskov, spare julegaven til sit femårige barnebarn i år.
For fredag formiddag gav hun Elliot den vist allerbedste gave: tøm en legetøjsbutik.
Noget, mange børn har drømt om og også planlagt, hvordan de skulle gribe det an.
I Bog & Idé/Legekæden i Nakskov deltog Jeanne Villadsen i september i Legekæden og Legos konkurrence om at tømme en legetøjsbutik for lego og skrev sit barnebarns navn på kuponen med spørgsmålet: "Hvilket jubilæum fejrer Lego i år?"
Svaret - 90 år - er rigtigt, og Elliot Pedersen blev udtrukket som landsvinder og havde fredag formiddag 90 sekunder til at tømme legetøjsafdelingen for lego.
Annonce
Et Lego Ninjagosæt var en af de pakker, Elliot fik fat i. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Den nye butikschef siden 1. september, Michael Hansen, havde op til den store dag været så sød at bestille ekstra hjem af Lego City og Lego Ninjago, som er Elliots favorit-legesæt fra byggeklodsfirmaet.
De store æsker var tilmed placeret i en for en femårig børnevenlig højde, så de var nemme at nå, da det gik løs.
Klik på videoen nedenunder for at se Elliots 90 sekunders legojagt, hvor han fik skrabet syv kasser lego til sig til en samlet værdi af over 4.000 kroner.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie