En populær børnebog handler om en muldvarps jagt på at finde ud af, hvad det er for et dyr, der har lagt en lort på dens hoved, og på DR kunne børn og barnlige sjæle engang gætte en lort sammen med Naturpatruljen.
Det er jo vildt spændende, og på sin egen måde også helt enormt nørdet, når vi på den måde kan undersøge de millioner af år gamle lorte.
Christoffer Knuth
Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark ejer 15 forhistoriske lorte, såkaldte koprolitter. Der er tale om fossile efterladenskaber fra dinosaurer, og præcis som både muldvarpen og Naturpatruljen er man lidt ude i gætterier, når fossilerne skal parres til de dyr, der levede på kloden for millioner af år siden. For helt nemt er det ikke at kæde lort og dinosaur sammen.
- Da vi fik dem til Evolutionsmuseet, vidste vi kun, at der var tale om fossilerede lorte fra store dinosaurer, der levede i nutidens Wyoming i USA. Derfor fik vi lortene scannet for at lede efter rester af knoglestykker eller planter, så vi kunne blive klogere på, hvem der havde lagt lortene og hvad de havde spist, forklarer Christoffer Knuth, direktør for Evolutionsmuseet.
Lortene er undervurderede fossiler
Opgaven med at scanne de mange millioner år gamle lorte fik Aarhus Universitet, der med en micro-CT-scanner har mulighed for at gøre omverdenen klogere på fækalier fra en svunden tid på jorden.
Annonce
- Vi har tidligere arbejdet med at scanne fossiler og afdække deres indre struktur, men det er første gang, vi har undersøgt fossileret dinosaurlort. Ved at bruge røntgenteknologi har vi kunnet undersøge de indre detaljer uden at beskadige fossilerne og deres 150 millioner år lange historie, siger lektor Henrik Lauridsen, Aarhus Universitet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Scanningen afslører, at lorten blandt andet indeholder noget godt gennemtygget plante. Foto: EvolutionsmuseetFoto: Evolutionsmuseet
Tidligere har Evolutionsmuseet fået scannet dinosauræg hos universitetet, men denne gang var opgaven altså noget anderledes. Til gengæld tror Christoffer Knuth på, at der er masser af viden at hente ved at nærstudere afføringen fra fortidens kæmper.
- Dinosaurlortene er meget undervurderede fossiler, men de fortæller vigtige historier om juratidens økosystem og dinosaurernes kost. Det er relativt nyt, at man har fået øjnene op for, hvor meget viden der gemmer sig i dinosaurlort og som kan afsløres ved hjælp af røntgenscanninger. Man skal huske på, at dinosaurernes indvolde for længst er rådnet væk eller ædt af andre, så lortene er små skattekister af viden om dinosaurernes fordøjelsessystem og kostsammensætning, vi ellers ikke har mulighed for at få viden om, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
På Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark kan man se de mange millioner år gamle lorte udstillet. Foto: EvolutionsmuseetFoto: Evolutionsmuseet'
Gennemtygget plante
Især scanningsresultatet på en af lortene vakte begejstring. Det er et fossil på 15 gange 15 centimeter og med samme vægt som en sten.
Resultatet blev vist til Jesper Milàn, der er museumsinspektør på Geomuseum Faxe, og som er forfatter til flere videnskabelige artikler om fossile lorte.
- På scanningen kunne jeg se, hvad der ligner et stykke gennemtygget plante, og det stemmer jo godt overens med vores viden om, at planteædende dinosaurer havde en varieret kost af løv, grene, bark og endda råddent træ. Det er et fantastisk smugkig ind i dinosaurernes kost, hvilket er ret nyt at undersøge på denne måde med røntgen, fortæller museumsinspektøren.
Artiklen fortsætter under videoen af, hvad der gemte sig i lorten ...
Annonce
Video: Evolutionsmuseet og Aarhus Universitet
Enormt nørdet
Med den viden var medarbejderne på Evolutionsmuseet kommet tættere på hvilket dyr, der for 150 millioner år siden måtte en tur på naturens toilet - præcis som muldvarpen i børnebogen bliver klogere og klogere på hvor lorten på hovedet stammer fra.
- At finde plantemateriale i lorten fortæller os, at der er tale om en planteæder. Samtidig ved vi, at der i dette område levede to dinosaurer, der i størrelse og diæt er meget stærke kandidater til at have lagt dem i sin tid, forklarer Christoffer Knuth.
Museumsdirektøren peger på enten en Camarasaurus, en såkaldt langhals, eller en Stegosaurus, der er kendt for sine store pigge på ryggen.
For Christoffer Knuth er det en stor glæde, at man i dag er kommet så langt videnskabeligt, at man slipper for de mange gætterier om millioner af år gamle lorte.
- Det er jo vildt spændende, og på sin egen måde også helt enormt nørdet, når vi på den måde kan undersøge de millioner af år gamle lorte. Nu kan vi kigge ind i dem, og i højere grad fastslå at det ikke bare er en lort efter en dinosaur, men også hvad dyret havde spist forinden, siger han.
Seneste artikler
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Havørnen er landet i Søholtskoven
Ny minister erklærer valgløfte dødt - men afviser løftebrud
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Spor blokeret på motorvej
Kunde angreb ansatte i supermarked