Skudt ned af flyvende fæstninger

MARIBO Over et par dage sidst på sommeren i 2002 gik en flok frivillige mænd i gang med at grave ved hul 11 på Maribo Sø Golfklubs bane. En lille traktor stod for arbejdet første dag, men den var slet ikke klar til opgaven. Målet - resterne af en tysk Messerschmitt ME110 G-4 - var sunket alt for dybt i den bløde jord, da den styrtede ned i 1944.

Golfklubbens tidligere greenkeeper, Erik Rask, og lokalhistoriker Christian Løye stod bag forsøget på at grave maskinen op. Håbet var at finde resterne af flyets pilot, Walter Prues, der aldrig blev bjærget.

For Erik Rask var det en speciel oplevelse. Han stod sammen med sin kammerat og sin søster og så, at den tyske maskine blev skudt ned. De var 4. august 1944 cyklet fra hjemmet i Bursø og ned til søbredden, da de på himlen så luftkampen. Fordi de amerikanske maskiner skød ned mod det tyske fly, satte luftkampen sig også spor over Bursø, hvor projektilerne borede sig ind i tagene, og en 14-årig dreng blev ramt af splinter, så han blødte stærkt fra det ene ben.

- Dengang havde vi jo ikke mobiltelefoner. I stedet lå vi ofte i grøftekanterne og talte flyvemaskiner. Den dag i dag kan jeg stadig høre den dybe brummen af flyvende fæstninger, når de fløj over Lolland, fortæller Erik Rask.

58 år senere fandt Erik Rask frem til stedet, hvor maskinen styrede ned, og var med til at grave den op. En oplevelse, der var meget speciel. Langt fra alt af maskinen blev bjærget, men det lykkedes at finde knoglestykker fra piloten Walter Prues, og både Erik Rask og Christian Løye blev inviteret med, da han 17. november 2002 blev begravet på Vestre Kirkegård.

I hæftet om nedskydningen har Christian Løye undersøgt, hvem det var, der skød den tyske jager ned. Det svar viser sig at blæse lidt i sommerluften på den lollandske himmel.

Det tyske jagerfly angreb 39 B17 bombemaskiner, der var på vej hjem fra et bombetogt mod V2-raketanlægget i Peenemünde. Messerschmitt-flyet var udviklet til at angribe om natten, men alligevel gik den tyske besætning til angreb på de mange store bombefly. Alle åbnede ild, og derfor blev maskinen ramt mange steder fra.

- Det forreste fly var eskadrillens leder, og det var halerorsskytten herfra, Richard L. Smith, der fik noteret et "kill" for nedskydningen. Lidt pudsigt, når han var længst fra flyet, der kom ind fra den anden side. Men sådan gjorde man, fortæller Christian Løye.

Hans hæfte kan købes hos golfklubben.