En skypumpe ramte ved 20-tiden i aftes Grøn Verden Zoo i Købelev og lavede omfattende skade.
To store drivhuse og et mindre hus, hvor den nye attraktion med sommerfugle, som skulle være åbnet 25. august, er ødelagt. Store tagplader er revet af og den bærende konstruktion ødelagt af de stærke kræfter, der sugede taget op.
Skypumpen gik 25 meter ved siden af de to store huse, hvor alle dyrene er. De er derfor uskadte.
- Det er en meget trist dag. Flere års arbejde er ødelagt, og jeg forstår mine medarbejderes skuffelse, siger lederen, Leo Andersen.
- Vi er glade for at vores naboer straks slog alarm, da skypumpen kom, så vi kunne tage hånd om situationen. Foreløbig forsøger vi at holde åbent i de tilbageværende huse, tilføjer Leo Andersen.
Hvis du har billeder af skypumpen eller andre ødelæggelser, den måtte have forvoldt på sin vej, er du meget velkommen til at sende os en amil på adressen nyhedsdesk@folketidende.dk.
Mogens Warrer
mw@folketidende.dk
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie