Mindre end en måned efter at Knuthenborg Safaripark officielt slog dørene op til Evolutionsmuseet stod det klart, at den lollandske attraktions største investering nogensinde fik masser af opmærksomhed uden for landets grænser. De store tv-stationer fortalte alle om dinosaurmuseet, der på trods af sin unikke samling er placeret langt fra verdens storbyer.
Jeg kan ikke huske, at vi før har set så markant en udvikling i internationale gæster.
Christoffer Knuth
Det er anslået at flere end 400 millioner mennesker har haft mulighed for at høre om åbningen af Evolutionsmuseet, der fortæller om livets udvikling på jorden for 300 millioner år siden og frem til mennesket så småt begyndte at dominere kloden.
Flere tyskere end tidligere
Sæsonen er nu ovre for safariparken, og årets besøgstal afspejler interessen fra de udenlandske medier.
- Vi har oplevet en rigtig stor interesse for at se de sjældne dinosaurskeletter på Evolutionsmuseet. Det er særligt udviklingen i internationale turister, der er tydelig med et spring fra 57 til 69 nationaliteter, fortæller direktør i Knuthenborg Safaripark og for Evolutionsmuseet, Christoffer Knuth.
Annonce
Ved årsskiftet rykkede løver fra det krigshærgede Ukraine ind i Knuthenborg Safaripark. Foto: Palle Nevad FrandsenPalle Nevad Frandsen, FT
- Samlet set er det næsten 20 procent flere internationale gæster end sidste år. Især tyskerne fylder meget i statistikkerne. Jeg kan ikke huske, at vi før har set så markant en udvikling i internationale gæster.
Parken har i 2023 haft 300.000 gæster, hvilket er 18.000 flere end sidste år. Dermed peger pilen atter op efter et 2022, hvor besøgstallet slet ikke stod mål med de tidligere år.
Flere besøg udenfor sæsonen
Ikke kun det nye Evolutionsmuseum, der udstiller ægte fossiler af nogle af fortidens kæmper, har trukket gæster til parken. Da sæsonen åbnede kunne Christoffer Knuth for første gang vise løver som faste beboere i den lollandske dyrepark. Løverne var reddet ud af det krigshærgede Ukraine, og var endnu en gren af det samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, som safariparken har udviklet de senere år.
Ud over at Knuthenborg i år har haft flere udenlandske gæster, har safariparken også nydt godt af samarbejdet med Lalandia om et fælles årskort. Kortet forventes at blive brugt op mod 15.000 gange i løbet af året - og succes har ført til at kortet også bliver tilbudt til gæsterne i år.
Specielt lysshow har været med til at tiltrække gæster i efteråret. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
Måske har kortet også været med til at sikre, at gæsterne også finder bedre frem til den nordlollandske attraktion udenfor højsæsonen.
- Vi kan se, at gæsterne besøger os langt mere i ydersæsonerne. Her har vi blandt andet satset på et fedt lysshow med Knuthenborg After Dark i efteråret, hvor man kunne opleve den ellers så hyggelige safaripark i en lidt mere spooky stemning i de mørke timer. Det er blevet taget godt imod, forklarer Christoffer Knuth.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern