OPSKRIFT 🍽️
Hjemmelavet rødkål
Hjemmelavet rødkål til julens sammenkomster.
Foto: Bjørn Brylle Petersen
Når det er lidt ekstra særligt som ved juletid eller mortensaften, er det oplagt at lave maden fra bunden. Og ofte er det slet ikke så svært. Sådan er det også med rødkålen.
Ingredienser
- 1 lille, fast rødkålshoved på omkring 1 kg
- 1 syrligt æble
- Ca. 35 g smør
- 2,5 dl ribssaft
- Salt
- evt. lidt sukker
- En skefuld andefedt
Hjemmelavet rødkål hører sig især til til julemiddagen, mortensaften eller julefrokosten. Og det er ikke spor svært at lave og smager bare bedre end udgaven på glas.
Rødkålen kan sagtens laves dagen før og blot varmes op på dagen. Faktisk bliver den kun bedre af at stå et døgn og trække smag i køleskabet.
Fremgangsmåde
Fjern de yderste blade, del kålhovedet i kvarte, skær stokken væk, og snit det fint.
Skræl æblet, befri det for kernehus og riv det groft.
Smelt smørret i en - helst emaljeret - gryde af passende størrelse, tilsæt ribssaften, og lad blandingen koge op, inden du kommer kål og æble i gryden.
Vend det hele godt, læg låg på, og lad rødkålen koge ved svag varme en times tid.
Vend jævnligt i kålen, så den bliver ensartet tilberedt.
Hvis kålen virker meget våd, kan låget tages af de sidste 5-10 minutter, så væsken kan fordampe.
Smag til til sidste med salt og evt. lidt sukker.
Lad den trække i køleskabet til dagen efter.
Varm den godt igennem med en skefuld andefedt for at gøre den blank og skinnende.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret