Tirsdag formiddag trillede en udenlandsk bil i land i Rødbyhavn.
Bilen blev standset af politiets udlændingekontrolafdeling til en rutinemæssig indrejsekontrol. Det skulle vise sig, at kontrollanterne havde ramt rigtigt.
Bag rattet sad en 55-årig udenlandsk mand, der har bopæl i Sverige. I bilen var også en 35-årig kvinde og tre børn.
Problemer med papirerne
Den 55-årige fører kunne sagtens fremvise et gyldigt pas for sig selv og to af børnene.
Det kneb mere for kvinden og hendes treårige søn, for ingen af dem kunne fremvise en gyldig opholdstilladelse. Derfor blev kvinden anholdt klokken ni og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.
Herefter blev den 55-årige mand også anholdt og sigtet for menneskesmugling ved at have haft kvinden og barnet med i bilen.
Han blev tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør og efterfølgende løsladt. Dog er han stadig sigtet i sagen.
Kvinden og barnet er fortsat tilbageholdt af dansk politi og afventer nu udvisning af Danmark, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet