Udsigten til en såkaldt konkurrenceudsættelse og på sigt måske et salg af Fælleskøkkenet i Sakskøbing, som i dag er ejet af Guldborgsund og Lolland kommuner samt Region Sjælland i fællesskab, vækker utryghed blandt medarbejderne.
Det fortæller Britta Holse, der er tillidsrepræsentant for de af medarbejderne, der er organiseret hos FOA. Hun drøfter sagen løbende med sin tillidsrepræsentant-kollega Inge Jørgensen, som er tillidsrepræsentant for de medarbejdere, der er organiseret hos Kost- og Ernæringsforbundet.
Som omtalt andetsteds, er sagen til politisk udvalgsbehandling i både Region Sjælland og Lolland Kommune i denne uge, og senere skal den også behandles af politikerne i Guldborgsund Kommune.
Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere
I Lolland Kommunes sagsfremstilling kan man læse, at der ikke er lagt op til afskedigelser.
- Medarbejderne er den vigtigste ressource for en succesfuld overtagelse. Alle potentielle leverandører ønsker at bibeholde nuværende ansættelser. Konkurrenceudsættelse vil indeholde en virksomhedsoverdragelse af nuværende medarbejdere, hedder det i sagsfremstillingen.
Oplægget er altså, at medarbejderne følger med, hvis Fælleskøkkenet bliver solgt til en ny ejer. Men det fjerner ikke medarbejdernes bekymringer, forklarer Britta Holse og tilføjer, at de gerne så, at det i stedet for et salg til private ender som et offentlig-privat partnerskab.
- Vi er utrygge. Får vi de forhold med over, som vi har i dag, hvis vi bliver virksomhedsoverdraget? Vi har blandt andet overenskomst og lokalaftaler. Hvordan skal det fungere fremover? Og skal borgerne betale mere for maden, eller bliver det en anden kvalitet?, spørger hun.
Der er cirka 90 medarbejdere ansat hos Fælleskøkkenet.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol