Sport

Betina Petersen skal skyde om medaljer ved EM i Frankrig. Privatfoto

Betina dropper ferie og tager til EM

Tingsted-skytte skal til EM for første gang.

Offentliggjort Sidst opdateret

Betina Petersen er ikke gået på sommerferie samtidig med sin klub, Tingsted Skytteforening. I stedet tager hun om få dage til Frankrig for at deltage ved EM 2025, hvor hun skal skyde med om medaljer i 50 meter på riffel.

Tingsted-skytten er udtaget af Dansk Skytte Union, fordi hun har gode resultater.

I det seneste år har hun opnået tre resultater, som kunne have givet hende en placering i top 15 ved det forrige EM.

Betina Petersen har brugt juli på den sidste træning.

Hun har både været til landsholdssamling, skudt hjemme på banen i Ovstrup og øvet sig i at udholde temperaturer på over 30 grader.

Så varmt er der nemlig lige nu cirka 350 kilometer syd for Paris, hvor EM holdes.

Første EM skydning er individuel og finder sted lørdag 26. juli. 

To dage senere, mandag 28. juli, skyder hun i en holdkonkurrence sammen med Rikke Mæng fra Ørre og Anne Bakke fra Aarhus.

EM'et i Frankrig er i øvrigt det første, som Betina Petersen deltager i.