Borgmester om sparekatalog: - Der er ting, der er meget uspiselige

Marie-Louise Brehm Nielsen (J) kommer ikke som borgmester i Lolland Kommune til at bede resten af byrådet om mere end de 200 millioner kroner, der indtil videre arbejdes med i ugens meget omtalte sparekatalog.

- Jeg kan sige det sådan, at jeg under ingen omstændigheder har planer om at bede byrådet spare mere end de 200 millioner. Beløbet er opstået ved, at vi har set, hvor meget er vores driftsudgifter steget gennemsnitligt i forhold til resten af landet. Det er de her 6-7 procent, vores driftsudgifter er steget mere end andre kommuners - altså mere end landsgennemsnittet i perioden efter corona-årene. Det er 200 millioner kroner, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Nej, det skal vi ikke

- Hvis vi efter et særtilskud, som bliver meddelt sidst i august, får at vide, at vi eksempelvis skal finde 250 millioner kroner i besparelser, vil mit råd til resten af byrådet være: Nej, det skal vi ikke, slår borgmesteren fast i et interview med Folketidende fredag på borgmesterkontoret i Maribo.

Så bør byrådet - efter din mening - drage konsekvensen og afleverer nøglerne til indenrigsministeriet?

- Ja, så de kan de tage ansvaret.

Borgmesteren har et med egne ord "minimumshåb" om at modtage 331 millioner kroner i statsligt særtilskud. Men hun håber på at modtage mere.

Meget uspiseligt

Hvad skal tænde håbet ude hos borgeren, hvis der nu skal lægges planer ud fra, at der skal findes 200 millioner kroner i besparelser? Alle håber måske, at du og byrådet har en plan?

- Jeg forestiller mig, og det ved jeg også er i gang, at samtlige partier sidder med materialet nu og drøfter hver deres bud på, hvordan man også kunne forestille sig at spare. Det er ingen hemmelighed, at der er ting i det her sparekatalog, som er meget uspiseligt. Også meget uspiseligt for hele byrådet.

Kan du sige mere om, hvad det er?

Nej, det kan jeg ikke i respekt for processen og høringssvarene. Men hvis jeg skal foreslå, vi piller noget ud, og præmissen hedder 200 millioner kroner i besparelser, så er jeg nødt til finde noget andet. Der er vi gået i tænkeboks i alle partier, så når vi står 15. september med alle høringssvarene, har vi udvidet spareforslagene. For det er vigtigt, det er administrationens forslag, der ligger dér. Det skal vi så drøfte og sende i høring. 

Kan du give i et hint - inklusive respekt for processen - om det er muligt overhovedet at gå uden om skolelukninger?

- Det har jeg meget svært ved at se, og det er på grund af børnetallet. Sidste valgperiode, hvor der blev lukket skoler, der blev skolerne fyldt op. Det er forfærdeligt. Man sidder med den fornemmelse af, at kunne man dog bare give ro på det skoleområde. Men vi bliver konstant indhentet af børnetallet, hvor man tror, at nu har man taget en beslutning, der betyder, at skolerne kan få noget luft, for det fortjener de. Men så går der en halv formiddag, så er børnetallet faldet drastisk igen. Vi kan ikke følge med.

Fremskrivninger tager ikke fejl

I bliver konstant indhentet af et faldende børnetal, siger du. Hvad er sandsynligheden for, at det forhold skulle ændre sig i de næste godt tre år af indeværende byrådsperiode?

- Der har været mange scenarier i forhold til, hvornår kan vi give ro på skoleområdet. Her er det administrationens vurdering, at det vil man kunne med to skoler. 

Er det så realistisk at tro på, at man har lidt hånd i hanke med børnetallet de næste tre-fire-fem år frem?

- Man ved, hvem der er født, hvem der kommer og fremskrivningerne. Og fremskrivningerne har desværre aldrig rigtig taget fejl. Dér, hvor vi ser ændringerne, er den internationale tilflytning, men de søger mod den internationale skole.

Har man så sovet i timen tidligere, for var det ikke også sådan for 5 og 8 år siden, at fremskrivningerne aldrig rigtig tager fejl?

- Jeg vil godt fortælle dig hvorfor. Det er, fordi vi byrådsmedlemmer har et hjerte. Det gør lige så ondt på os. Det er så vanvittigt svært, for vi ved, det gør ondt. Nu taler vi ren overlevelse. Kommunens overlevelse. Man kan lukke øjnene, og man kan udsætte beslutninger. Men på et tidspunkt bliver man indhentet af virkeligheden. Nu taler vi ren overlevelse. Da jeg går ud og fortæller både lokalt og nationalt om situationens alvor i februar/marts måned, der blev jeg overrasket, når jeg hørte sætninger som "er det så alvorligt?". For jeg synes, jeg har hørt min forgænger sige det i 12 år. Men vi har nok brugt forskellige ord. For os, der sad i byrådet, vi vidste godt, at den her valgperiode bliver uden sammenligning med den mest forfærdelige økonomi, som vi - i hele Lolland Kommunes historie - har set ind i.