Det var en noget anderledes tale Lollands borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen holdt, da de nyudklækkede studenter torsdag traditionen tro besøgte den gamle byrådssal på Axeltorv i Nakskov.
Marie-Louise Brehm Nielsen indrømmede, at da hun stod i samme situation tilbage i 1997, havde borgmestertalen ikke gjort det store indtryk.
- Jeg kan ikke huske, hvem borgmesteren var, jeg kan ikke huske, hvad borgmesteren sagde, og jeg er ikke engang sikker på, at der var en borgmester. Statistisk set er der stor sandsynlighed for, at I heller ikke kommer til at huske, hvad jeg siger. Og det er helt fair for hvis jeg husker min egen studenter-uge rigtigt, så begyndte hukommelsen at blive lidt udfordret cirka 20 minutter efter huen kom på.
Lyttede
Borgmesteren formåede at få ørenlyd og de nybagte studenter lyttede så godt som de kunne.
Tag den, Trump. Foto: Anna C. Møhl
Jeg kan ikke huske, hvem borgmesteren var, jeg kan ikke huske, hvad borgmesteren sagde, og jeg er ikke engang sikker på, at der var en borgmester.
Marie-Louise Brehm Nielsen, borgmester i Lolland Kommune
- Rejs ud, oplev verden og kom tilbage igen, sagde hun som den vigtigste pointe til studenterne, der hujede og trykkede på båthornene, inden de løb ned ad trappen og ud i varmen på Axeltorv.
Tilbage i den gamle byrådssal var det tydeligt, at de tørstige studenter havde lyttet til deres forældre og taget for sig af flaskerne med iskoldt vand, så de kunne holde til en lang dag med studenterkørsel og masser af alkohol.
Ude på torvet var der fyldt med store og små, der fulgte med, da studenterne dansede om rytterstatuen, inden de kørte afsted for at besøge stolte forældre og videre ud i verden.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol