Børns Vilkår kommer med gode råd til ny formand

Til januar tiltræder et stort antal nye forpersoner for Børne- og Unge-udvalgene rundt i landets kommuner. En titel, som gemmer på alvorligere arbejde, end navnet på udvalget lægger op til.

For lokalpolitikeren, der bliver forperson, står med ansvaret for kommunens anbringelser, både frivillige og tvungne.

I Lolland Kommune bliver det den unge Anes Halilovic (S), som står for Lolland Kommunes anbringelser - den kommune i Danmark med flest anbringelser.

Selv ser han ingen problemer med sin unge alder i forhold til opgaven. Men flere læsere har henvendt sig til Folketidende med bekymringer.

- Jeg har jo arbejdet med børn og unge hele mit liv. Også udsatte børn og unge, siger Anes Halilovic (S).

Det kan du læse mere om her.

Politikere og interesser

For at være sikker på, hvad anbringelser dækker over, og hvad politikerne skal være klar over, når de sidder med ansvaret for dem, har Folketidende talt med Børns Vilkår.

- Et barn kan blive anbragt på to måder. Mest almindeligt er ved en frivillig anbringelse, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Læs også:

Afgående medlem: - Jeg vil sige, at det er et meget følelsesladet job

- Så er der en anden model, hvor det foregår med tvang, fortsætter han.

At det er en lokalpolitiker, der står for den endelige afgørelse om børn og unges anbringelser, ser Rasmus Kjeldahl ikke et stort problem med. Men Børns Vilkår har oplevet, at udvalget bliver politiseret alt afhængig af, hvilken politiker, der sidder for bordenden.

- At politikere sidder med ansvaret, synes vi egentlig meget godt om - i princippet. Men det er også vigtigt, der er nogle faglige og juridiske kompetencer til stede, siger direktøren.

- Vi ser i nogle tilfælde, at de udvalg bliver mere politiske. I og med, at der kan sidde medlemmer, der har en mere principiel holdning til om børn skal anbringes, som måske ikke stemmer overens med forvaltningens faglige vurdering.

Gode råd

I stedet bør politikerne agere som kvalitetstjek for administrationen.

Læs også:

19-årig i spidsen for kommunens anbringelser

- Det, der også er vigtigt med den lov, vi har nu, er at inddrage og høre barnet i sagen. Der synes jeg, at de folkevalgte har en vigtig rolle i at sikre, at der ikke bare er krydset af i feltet, hvor der står, at der er talt med barnet, siger Rasmus Kjeldahl.

- Det med at sikre god børneinddragelse, ved vi er svært, der er ikke altid kompetencer eller tiden til en ordentlig børneinddragelse, men det er faktisk forudsætningen for, at anbringelser bliver succesfulde.

Økonomien må ikke vælge

Et andet rødt flag, Børns Vilkår oplever i sager, er, at økonomien kommer til at spille en rolle i, om et barn bliver anbragt eller ej.

- Det er 100 procent hensynet til barnet, der skal spille ind i de afgørelser, der bliver truffet. Økonomiske hensyn må ikke bestemme om, man anbringer barnet et uegnet sted, siger direktøren for Børns Vilkår.

- Vi ser, at de steder, hvor det går galt, er fordi, at kommunen vælger lettere foranstaltninger i håbet om, at det går nok med en billigere indsats.

Hvis det sker, kommer hjælpen for sent og kan føre til, at barnet tager skade eller oplever forhøjet mistrivsel.

Rasmus Kjeldahl minder om, at borgeren altid har mulighed for at klage til Ankestyrelsen, hvis man er uenig i afgørelsen.