Trist Danmarksrekord: Lolland Kommune anbringer flest børn i Danmark 

Flere børn anbringes i Lolland Kommune end i nogen anden del af landet. 

3,78 procent af børnene mellem 0 og 17 år er anbragte eller næsten fire gange så meget som landsgennemsnittet. 

Det viser tal fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 

Siden 2021 har kommunen arbejdet med en strategi for tidlig indsats, men både udgifterne og antallet af underretninger stiger. 

Det fremgår i Lolland Kommunes budget for 2025, at kommunen forventer at bruge 283 millioner kroner på forebyggelse og anbringelser. Det er en stigning på 24,8 millioner kroner siden 2024 budgettet. 

Samtidig har omkring 15 procent af børnene i alderen 0-18 år mindst én underretning. Det er markant flere, end landsgennemsnittet for underretninger, som ligger på knapt ni procent. 

Tidlig indsatser 

I 2021 godkendte Børne- og Skoleudvalget “Tidlig indsats strategi – 2021". 

Indsatsen skulle styrke det forebyggende arbejde og samtidig sikre, at børn og familier fik hjælp tidligere. Formålet med indsatsen var at skabe “en stærk næste generation i Lolland Kommune”. Samtidig skulle indsatsen vende den negative udvikling i antallet af underretninger, anbringelser og udsatte børn. 

Thomas Østergaard (S), formand for Børne- og Skoleudvalget, understreger, at udfordringerne hænger sammen med befolkningssammensætningen. 

- Det handler jo meget om befolkningssammensætning. Det tror jeg heller ikke, at nogen kan være uenige med mig i. Når det er sagt, så er det jo dybt ulykkeligt. Det vil jeg gerne understrege. Og det er det af flere årsager – men mest af alt for de børn, som er nødt til at blive fjernet fra deres hjem, siger Thomas Østergaard. 

Samtidig fremhæver han, at kommunen har iværksat et tiltag som hedder Familiehuset, som skal hjælpe spædbørnsfamilier uden visitation. 

- Det er et initiativ, der retter sig mod spædbørnsfamilierne, og som man ikke skal visiteres til. Det er et projekt, der startede for tre år siden og er en udløber af den tidlige indsatsstrategi, siger Thomas Østergaard. 

Børn fjernes kun af nødvendighed 

Thomas Østergaard påpeger, at børn kun fjernes, når det er nødvendigt. 

- Vi fjerner jo ikke børn, som ikke vurderes til at skulle fjernes – det giver jo ingen mening. Og økonomisk giver det heller ingen mening at fjerne børn, hvis det ikke er nødvendigt, siger Thomas Østergaard. 

Han tilføjer, at det heller ikke kan dokumenteres, at det hjælper, når man fjerner børn fra familien. 

- Det, vi samtidig ved, er, at vi ikke kan skabe evidens for, at det altid hjælper at fjerne børn. Og det er trist – det er forfærdeligt, faktisk, siger Thomas Østergaard. 

Kritik af kommunens indsats 

Byrådsmedlem Birthe Lauridsen (EL) mener, at kommunen, trods gode intentioner, stadig ikke har formået at hjælpe børn og familier tidligt nok. 

- Det har jo været kritisabelt i mange år, for vi har ligget højt, og faktisk helt i top, i rigtig mange år. Det er jo bedre med en tidlig indsats, hvor man hjælper familierne, for det er både bedre for familien og kommunen. Lolland Kommune har i mange år arbejdet ud fra princippet om den mindst indgribende indsats. Det kan der være gode argumenter for, men det betyder nogle gange, at børnene ikke får den rigtige indsats i tide, siger Birthe Lauridsen. 

Birthe Lauridsen peger desuden på de økonomiske prioriteringer.

- Man vil ikke bruge penge på borgerne. Selvfølgelig kan vi håndtere det, men det koster penge. Og man vil ikke bruge penge på borgerne her i kommunen, man vil hellere bruge dem på det, som borgmesteren kalder lottokuponer, altså de store erhvervsprojekter. Hvis vi flyttede nogle af de midler over på borgerne, kunne vi gøre en bedre indsats, siger hun. 

Borgmesteren afviser kritikken

Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), afviser Birthe Lauridsens kritik, i et skriftligt svar, og kalder den “useriøs”. 

- Jeg betragter Birthes kritik som useriøst og indholdsløs, når der end ikke følger konkrete eksempler på kritikken. Alle erhvervsindsatser, som Lolland Kommune støtter, er besluttet af et flertal bestående af 23 af byrådets 25 medlemmer. Så jeg betragter Birthes kritik som en kritik af byrådsflertallets vedtagne politik, siger Holger Schou Rasmussen. 

Sociale udfordringer i Lolland Kommune 

Ifølge Marianne Schøler Kollin, Senioranalytiker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hænger de høje anbringelsestal sammen med de mange tilflytninger og de økonomiske forhold i Lolland Kommune. 

- Det hænger blandt andet sammen med, at området har billige boliger. Det betyder, at nogle af de mindre ressourcestærke familier flytter hertil, fordi det er her, de har råd til at bo. Og hvis man i forvejen har begrænsede ressourcer, kan det også være familier, hvor der opstår et behov for at anbringe børn. Det er selvfølgelig ikke sådan, at økonomi og forældreevne hænger én til én sammen, men der er en tydelig sammenhæng mellem sociale og økonomiske forhold, siger Marianne Schøler Kollin. 

Samtidig peger Marianne Schøler Kolling på, at selvom der er gode skoler og dagtilbud, så er det begrænset, hvor meget det kan hjælpe. 

- Uanset hvor meget kommunen gør for at skabe gode dagtilbud og skoler, hjælper det kun begrænset, hvis familierne flytter hertil med problemerne allerede i bagagen. Men ellers handler det netop om at bygge et stærkt almenområde, og om at sætte ind med støtte og hjælp, før det ender med en anbringelse, siger Mariannae Schøler Kollin. 

Thomas Østergaard (S) er fortrøstningsfuld, og han håber, at man snart kan se resultaterne af “Tidlig indsats strategi – 2021". 

- Det, jeg må sige, er, at når vi taler om tidlige indsatser og forebyggende tiltag, så kan der gå op til 10-15 år, før vi ser resultaterne. Og det gør jo også, at det hurtigt kan blive en diskussion om, hvorvidt det virker eller ej, fordi resultaterne først kommer flere år senere. Vi har et håb om, at vi så småt begynder at se resultaterne allerede nu, siger Thomas Østergaard.