Sagen handler om en miljøgodkendelse til et havbrug. Danmarks Naturfredningsforening påklagede dengang afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som fire år senere fastslog at tilladelsen var ugyldig, fordi habitatsvurderingen var utilstrækkelig.
Sagen gik videre til Østre Landsret, som altså i sidste måned gav Danmarks Naturfredningsforening medhold.
Dansk Akvakultur Producentorganisation, DAPO, som har ført sagen på vegne af de danske havbrug, var forundret over udfaldet af landsrettens dom. I april ville direktør René Christensen dog have tid til at nærlæse dommen sammen med organisationens advokater, inden der blevet taget stiling til en eventuel anke.
Kritik af landsrets dom
Annonce
Nu meddeler Dansk Akvakultur Producentorganisation, at afgørelsen er blevet anket til Højesteret.
Organisationen kritiserer landsretten for ikke i tilstrækkelig grad at have taget stilling til centrale forhold i sagen, og mener samtidig, at afgørelsen bygger på et forkert faktuelt grundlag. Sagen vurderes som principiel af DAPO, da den handler om fortolkningen af EU’s habitatregler ved fortsat drift af et eksisterende og lovligt etableret havbrug.
Tre vigtige forhold for DAPO
Tre af de forhold, som Dansk Akvakultur Producentorganisation ønsker Højestret skal kigge på, er:
Om en eksisterende lovlig aktivitet skal behandles som et nyt projekt efter habitatreglerne alene af den grund, at der skal meddeles en ny eller fornyet godkendelse.
Hvilken betydning de statslige vandområdeplaner og det faglige grundlag bag vandrammedirektivet skal tillægges. Vandrammeplanerne hviler på et omfattende videnskabeligt arbejde. Alle eksisterende havbrug indgår som punktkilder i vandområdeplanerne, som samtidig har den forudsætning om, at der kan opnås god økologisk tilstand i de relevante nærliggende vandområder sammen med de eksisterende havbrug.
Hvordan myndigheder og domstole skal vægte det faglige grundlag, herunder habitatkonsekvensvurderingen for Onsevig Havbrug. Habiyeyskonsekvensvurderingen er udarbejdet for Miljøstyrelsen af DHI og DTU Aqua og fagfællebedømt med inddragelse af eksterne eksperter fra SDU. Den konkluderede, at Onsevig Havbrug, både individuelt og kumulativt med andre havbrug, ikke ville medføre skade på de nærmeste Natura 2000-områders struktur, funktion og integritet.
Kilde: Dansk Akvakultur Producentorganisation
- Vi anker,
fordi sagen rejser grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed, forudsigelighed og
faglighed i myndighedsbehandlingen. Havbrugene følger alle gældende regler og
har søgt rettidigt om fornyet miljøgodkendelse. Når en eksisterende, lovlig
aktivitet fortsætter uændret, skal virksomheder kunne have tillid til, at
reglerne anvendes klart og på et fagligt og juridisk korrekt grundlag, udtaler René Christensen.
Ønsker gennemsigtighed
Rene Christensen påpeger, at man i branchen ikke er imod regulering, men at det skal ske på et gennemskueligt grundlag, der blandt andet tager udgangspunkt i lovgivning fra både EU og Danmark.
- Det er et
retssikkerhedsmæssigt problem for havbrugsvirksomheder og offentligheden, hvis
Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelser uden at respektere
myndighedernes egne vandplaner, godkendelser og faglige miljøvurderinger udført
af anerkendte danske universiteter og vidensinstitutioner, lyder det fra direktøren i DAPO, der fortsætter:
- Miljøbeskyttelse
skal hvile på det bedst mulige faglige grundlag. Det handler om, at
afgørelser skal træffes korrekt, gennemsigtigt og på et fagligt grundlag, både
for miljøet og for virksomhederne.
Sagen forventes at komme for Højesteret i løbet af 2027.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
