Alarmen lød klokken 5.30, og så rykkede seks brandfolk afsted med en sprøjte
og en tankvogn, mens indsatslederen også ræsede mod Toftevej vest for Horslunde.
- Der har været en strømafbrydelse. I forbindelse med arbejdet er der sket noget, fortæller indsatsleder Nikolai Hjorth.
Teknikere havde anmeldt, at det var begyndt at ryge fra en transformerstation.
To-tre meter høje stikflammer
Annonce
Da brandfolkene ankom, røg det kraftigt fra transformerstationen. Men i stedet for at pøse vand på måtte de afvente.
- Det er helt normal procedure. Det er for mandskabets sikkerheds skyld. Der er måske 15.000
volt ind i transformerstationen, så vi går med livrem og seler, siger han og fortsætter:
- Vi stod omkring 30 minutter sammenlagt og sikrede os, at den
ikke kunne sprede sig, imens teknikerne arbejdede hårdt for at isolere og
jorde transformerstationen, siger indsatslederen.
Imens blev røgudviklingen kraftigere, og til sidst blussede det kraftigt op.
- Da den brændte kraftigst, var der tre meter høje stikflammer. Der var
ikke fare for spredning til hverken beboelse eller beplantning, siger Nikolai Hjorth og fortæller, at det gik hurtigt, da der først var slukket for strømmen:
- Selve slukningen tog kun et par minutter.
Onsdag morgen er der fortsat godt 100 husstande, der mangler strøm i området. Det kan indsatslederen godt forstå.
- Jeg har set transformerstationen, og den er udbrændt. Den er hårdt medtaget, siger indsatslederen.
Hele indsatsen varede cirka halvanden time.
Sådan så transformerstationen ud efter branden. Foto: Lolland-Falster Brandvæsen
Kæmpe pokalbrag: NFC trak mægtig modstander
Lokal forening nomineret: - Det er jo helt vildt
Modtog kulturpris: Skarp skribent blev tom for ord
Til mødet kom de værste tal frem: - Det er ikke godt nok
Litteraturfestival vender tilbage
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Tidligere folketingsmedlem køber sommerhus i første parket på Falster
Efter årevis med lastbil-kaos: Nu lurer ny trussel
Populær genbrugsbutik har overtaget nabobutikken
Mark O. raser: - Jeg er mere vred, end godt er