Guldborgsund Kommunes stort anlagte havneprojekt er på dagsordenen i Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde mandag eftermiddag.
Det sker, efter chokbølger rammer havnefronten. Tidsplanen kan skride som et sandslot og koste millioner.
Guldborgsund Kommune har arbejdet på det store havneprojekt med nyt rådhus, boliger og et hotel i årevis og har i dialogen med Kystdirektoratet brugt skitser til at beskrive projektet siden 2023.
Hidtil har praksis været, at Kystdirektoratet har givet godkendelser på baggrund af skitseprojekter. Men nu bliver Guldborgsund Kommune mødt af krav om detailplaner.
Og det har sendt dele af projektet ud på dybt vand. Helt konkret drejer det sig om de delprojekter, der faktisk ligger på vandet, og det har fået borgmester Simon Hansen til tasterne for at få miljøministeren til at tage affære. For kan Kystdirektoratet ikke træffe beslutning med de nuværende skitser, kan det koste kommunekassen millioner og forsinke projektet med flere år.
- Dette kan medføre, at der skal udarbejdes et nyt detailprojekt, som skal i offentlig høring, at der skal åbnes ny sagsbehandlingsproces og i sidste ende medføre yderligere kommunale udgifter i størrelsesordenen 5-6 mio. kr. Alt i alt en forlængelse af processen med 3 år, før der foreligger en afgørelse, lyder det i borgmesterens brev til miljøministeren.
Projekterne, der ligger på vandet, er en boardwalk, et svømmeområde, en opholdstrappe og en cykel-/gangbro mellem Nykøbing og Sundby.
Beder ministeren om hjælp
Simon Hansen kalder i brevet de nye krav for "en pludselig ændring af direktoratets praksis" og beder miljøminister Maria Reumert Gjerding om at få Kystdirektoratet til at bruge hidtidig praksis og træffe afgørelse på baggrund af det fremsendte skitseprojekt.
Folketidende forsøger at få fat i borgmester Simon Hansen for at høre ham, hvad det betyder for havneprojektet og om situationen kan have betydning for tidsplan og økonomi for det nye rådhus.
Folketidende dækker mødet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, der starter klokken 13.00.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet