Spidskandidaten Martin Mickey håber på at skubbe Lolland i en mere liberal retning. Foto: Nicklas Linnemann
I det politisk matchende blå hus i Errindlev bor Martin Mickey, som er spidskandidat til det kommende kommunalvalg i Lolland Kommune, og nu har han kandidatlisten på plads.
Liberal Alliance Lolland stiller med to kandidater til det kommende kommunalvalg.
Topskattelettelser og arveafgift hjælper ikke mange lollikkere udover nogle rige herregård-familier, hvordan vil Liberal Alliance hjælpe borgerne i kommunen?
- Jeg mener ikke, at liberal alliance kun er til
for de rige. Vi er alles parti, fordi vi vil alle, og vi vil gerne have, at
alle mennesker får de bedste muligheder, de overhovedet kan få. Og så har vi selvfølgelig pligt til, frihed og ansvar for at hjælpe
de svageste i samfundet, så de ikke bliver tabt på gulvet, siger Martin Mickey.
- Nu taler vi jo meget om skat, når vi er
liberale, og den skal ned for alle mennesker.
Skal kommuneskatten sænkes?
- Altså på sigt, så tænker jeg også, at
kommuneskatten skal ned. Men lige nu, der har vi jo også den her lidt klare
forestilling om, at det jo ikke er en forestilling. Vi har jo en gennemgående
dårlig økonomi i Lolland Kommune. Derfor tænker jeg ikke, at vi på nuværende tidspunkt kan forsvare at sænke skatten i Lolland Kommune, siger Spidskandidaten.
Familien fik ham i politik
Da Martins yngste søn skulle udredes for infantil autisme gik han igennem, det han kalder, to meget svære år. Familien skulle agere lige så meget sagsbehandlere som forældre, samtidig oplevede han stor udskift af kommunens egentlige sagsbehandlere.
Processen var så slem, at Martin Mickey besluttede sig for at gå ind i politik for at ændre systemet.
Martin Mickey har været i militæret og hjemmeværnet, i dag er han vagt til daglig. Foto: Nicklas Linnemann
- Når man står som forældre midt i et system, der ofte ikke fungerer for børn med særlige behov, så bliver man klar over, hvor vigtigt det er, at vi tør tage fat og skabe forandring, siger spidskandidaten.
Oplevelsen ligger også til bunds for den politik, der står øverst på Martin Mickeys seddel - en specialskole i Holeby, der skal favne kommunens fire specialskoler.
- Skolen skal fonds-finansieres, så Lolland Kommune kun betaler omkring 10 procent og finde de resterende 90 procent gennem fundraising. Og jeg er sikker på, at der er mange derude, der vil
synes, at det er en rigtig god idé at få de her specialskoleafdelinger samlet
et sted, i stedet for fire, som de er i dag, siger Martin Mickey.
De unge først
Derudover går han ind for at bygge flere SU-venlige boliger, så de unge kan bo billigt nær deres uddannelse. Samtidig er han stor fortaler for et dansk-tysk universitet nær Rødby, på den måde håber han på, at flere unge vil blive i kommunen og vælge Lolland til.
Udover Martin Mickey er Jørgen Barner Jespersen også opstillet for LA. Spidskandidaten er ikke bange for at pege på sig selv som borgmesterkandidat på valgnatten, hvis han kan vinde ekstra indflydelse, men realistisk peger han på konservative som borgmesterparti.
- Da jeg startede med at gå ind
i politik, besluttede jeg, at jeg ville være ærlig hele vejen igennem. Jeg
vil sige tingene, som de er. Og hvis jeg laver en fejl, er jeg opdraget med, at man indrømmer, at man har lavet fejl, undskylder og tager ansvar for den. Som
jo også er en af vores kerneværdier i liberalisme, siger Martin Mickey.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol