Afgangen fremgår på Rejseplanen. Den fremgår på skærmene på Næstved Station. Og pludselig lyder den velkendte tone, der markerer, at nu kommer der en besked over højtaleren.
- Toget, der skulle være kørt til Nykøbing Falster klokken 8.13, er desværre aflyst. Næste tog til Nykøbing Falster afgår klokken 9.13, siger damen over højtaleren.
En slår opgivende ud i luften. Flere ryster på hovedet. Alle kigger forvirrede rundt.
Med få minutters varsel har DSB aflyst afgangen. Det begrundes ikke, hvad der ligger bag den pludselige aflysning.
Annonce
Personalemangel
Klokken 9 oplyser DSB's pressevagt til Folketidende, at personalemangel var skyld i aflysningen.
- Toget blev aflyst ret pludseligt, fordi vi havde problemer
med at finde personale nok til toget. Jeg spurgte vores chefvagt til, hvad det så dækker over, men det kan vi
ikke sige.
- Der kan være mange årsager. Det kan være sygdom eller noget, der
er planlagt forkert, men det er simpelthen på grund af, vi ikke kunne finde personale til toget.
Hvad er årsagen til, at det sker så pludseligt? Er det fordi, man prøver at finde personale lige indtil sidste øjeblik?
- Det ved jeg ikke. Som sagt kan det være noget planlægning eller være pludseligt opstået
sygdom. Det kan være flere ting, og den del af forklaringen har jeg simpelthen
ikke, oplyser DSB's pressevagt.
Langt de fleste skyndte sig i ly for regnen, efter aflysningen blev annonceret. Foto: Michael Patrick Larsen
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret