Lolland Kommune opsagde Marie-Louise Brehm Nielsens abonnement på Folketidende to dage efter, en artikel i Folketidende, der satte et kritisk lys på kommunaldirektør, Thomas Knudsen.. Arkivfoto: Nicklas Linnemann
Efter avisboykot: Lover at rette ind
Udkast til svar ligger klar, men skal først godkendes af byrådet.
Folketingets Ombudsmand gransker Lolland Kommunes avisboykot efter kritik af Folketidende.
Byrådet skal 28. maj godkende kommunens svar i sagen.
Udkastet til kommunens svar til Folketingets Ombudsmand.
Folketingets Ombudsmand blev opmærksom pga presseomtale
Den manøvre fik så meget omtale i pressen, at Folketingets Ombudsmand fik øje på sagen og sendte en høring til Lolland Kommune. Nu skal kommunen stå skoleret, for "offentlige myndigheder må ikke anvende økonomiske dispositioner som ”straffeaktioner” over for medier".
Udkastet til svaret til ombudsmanden ligger som bilag til dagsordenen for byrådsmødet den 28. maj. Svaret er endnu ikke sendt, for det kræver først en politisk godkendelse.
Ren tilståelsessag
Annonce
Svaret som byrådet skal tage stilling til, indledes med, at kommunen ikke har opsagt andre abonnementer, men at:
Opsigelserne af de tre abonnementer blev effektueret af Lolland Kommunes sekretariat efter konkret anmodning fra borgmesteren og de nævnte byrådsmedlemmer. Muligheden for abonnement er fortsat til stede for alle byrådsmedlemmer, der ønsker det.
Altså en erkendelse af, at borgmesteren bad om, at avisen blev opsagt.
Slår bak
Derudover er kommunen ude og forklare, hvad borgmesteren egentlig mente med sin formulering på Facebook om "yderligere skridt". Det handlede ikke om økonomi, må man forstå.
"Borgmesterens udtalelse om ”yderligere skridt” i opslaget af 28. april 2026 vedrørte overvejelser om, hvordan Kommunen fremover bør tilrettelægge sin medvirken i interviews mv. med Folketidende, herunder eventuelt øget brug af skriftlige svar", lyder det i svaret til ombudsmanden.
For at rydde enhver tvivl af vejen understreger kommunen i sit svar, at man selvfølgelig vil rette ind, hvis det, man har gjort, strider mod reglerne:
"Såfremt Ombudsmanden måtte finde, at opsigelserne er i strid med gældende praksis, skal Kommunen herved tilkendegive, at forholdet vil blive berigtiget, og at de pågældende abonnementer vil blive genoprettet", fremgår det af svaret.
Det er fortsat åbent, hvad kommunen endeligt vil svare i sagen, og om udkastet bliver ændret under den politiske behandling. Du kan læse hele udkastet her.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker