Dagens vejr på øerne
Badegæster i vandet ved Charlottenlund Strandpark i slutningen af juni. I løbet af den kommende uger byder vejret igen på badevenlige temperaturer og solskin. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efterårsagtigt vejr skiftes denne uge ud med sol og varme
Ugen starter køligt med skyer og regn, inden solen senere på ugen kommer retur med stigende temperaturer.
Vejret begynder denne uge en smule efterårsagtigt med skyer, regn og temperaturer under 20 grader.
Det varer dog ikke ved.
Senere på ugen venter solskin, og der bliver gradvist skruet op for temperaturerne.
Det fortæller Henning Gisselø, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.
- Vejret her mandag bliver en smule efterårsagtigt, som vi har haft det i weekenden.
- Der er skyer og regn på vej ind fra vest, og det breder sig i løbet af dagen til hele landet med undtagelse af den nordlige del af Jylland, som kan få lidt sol, siger meteorologen.
Temperaturerne bliver beskedne på ugens første dag, hvor det bliver mellem 13 og 18 grader i dagtimerne.
Det bliver langsomt bedre
Tirsdag venter en opklaring, og regnen hører op.
Solen kommer frem bag de spredte skyer. Temperaturerne holder sig dog fortsat under 20 grader, ligesom vinden vil være jævn til hård.
- Tendensen hen over resten af ugen er, at det bliver bedre og bedre i den forstand, at solen vil være på banen.
- Vejrudviklingen går mod mere sol og varme, end vi har været vant til de sidste dage, siger Henning Gisselø.
Onsdag aftager vinden, og temperaturerne kan ramme 20 grader. En udvikling, der fortsætter i slutningen af ugen.
- Vi ender på 20 til 25 grader, når vi kommer hen til torsdag og fredag. Måske endda op til 27 grader fredag eftermiddag, lyder det fra meteorologen.
Ser ud til, at varmen fortsætter
Årsagen til, at der langsomt bliver skruet op for temperaturerne i løbet af ugen, er, at et højtryk er ved at etablere sig over Centraleuropa. Det giver roligere og pænere vejr med plads til solen og højere temperaturer.
Og der er udsigt til, at det lune sommervejr vil fortsætte i nogen tid endnu, lyder vurderingen fra Henning Gisselø.
- Hvis vi kigger lidt længere frem, altså mod weekenden, så ser det ud til, at det pæne vejr med godt med solskin og temperaturer lidt over 25 grader holder ved.
- Så man kan godt sige, at vi kigger lidt frem mod at få noget sommervejr igen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok