Én af de få: Thomas fik sin drømmeopgave

Det hører til sjældenhederne, at der er en fuldmægtig fra Undervisningsministeriet i den anden ende, når telefonen ringer hos Thomas Jørgensen. Men sådan var det en dag i april. Uddannelseslederen på Maribo Gymnasium havde godt nok været i god dialog med ministeriet gennem længere tid, men dette opkald kom bag på ham.

Det lille gymnasium i Maribo havde i længere tid været på ministeriets radar, ikke mindst med introduktionen af håndværker-hf. Den anderledes hf-linje vakte interesse hos undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), og uddannelseslederen havde da også, sammen med rektor Michael Levy Bruus, været til møde på ministerens kontor. 

Alligevel overraskede opkaldet.

Svært at få armene ned

Et opkald fra ministeriet er altid spændende, lyder det fra Thomas Jørgensen, der selv tidligere har arbejdet på Christiansborg som studentermedhjælper og konsulent. Han havde dog aldrig forudset det spørgsmål, som den fuldmægtige stillede ham.

- Hun spurgte, på vegne af ministeren, om jeg havde lyst til at være en del af ekspertudvalget til den nye epx-uddannelse, husker han om opkaldet, der herefter blev svært at fortsætte, for pludselig var telefonen langt fra øret.

- Det blev rigtigt svært at lave mere den dag, for jeg kunne ikke rigtigt få armene ned, fortæller han og griner. 

En drømmeopgave

Politisk var der allerede spillet ud med en ny ungdomsuddannelse, men det var mere selve skelettet til den. Indholdet manglede. Her skulle en ekspertgruppe med 13 medlemmer komme med anbefalinger til politikerne, og ét af disse medlemmer var altså Thomas Jørgensen.

- For mig var det en drømmeopgave. Jeg har tidligere arbejdet med politik, men jeg har aldrig siddet i et ekspertudvalg.

Blikket på de kommende ekspertkolleger gjorde dog også, at han lige måtte synke en ekstra gang. For udvalget var nemlig sammensat af nogle stærke spillere inden for vidt forskellige områder, og sammen med et par enkelte andre skilte Thomas Jørgensen sig ud.

Ministerens vilje

Han kendte godt nok et par stykker i gruppen, der var sammensat så alle tænkelige interesser var dækket ind. Langt de fleste var det nye navne.

- Der var en rektor, en direktør, endnu en rektor og endnu en direktør. Vi var tre, som ikke havde den slags titler.

Hele vejen gennem projektarbejdet har Thomas Jørgensen undret sig over, hvorfor det lige var hans telefon, der ringede den dag i april. Da han, efter præsentationen af ekspertgruppens anbefalinger, spurgte nogle af embedsmændene, var svaret klart: Det var ministerens vilje. Han havde klare holdninger til, hvem der skulle sidde i udvalget.

Arbejdet har heldigvis været enormt givende for uddannelseslederen fra det lille gymnasium, og han er imponeret over, hvor gode de enkelte medlemmer har været til at lytte til hinanden. Her er blevet arbejdet for uddannelsens fælles bedste, og ikke for særinteresser. Men det har været en hård omgang.

Har løst en gordisk knude

Thomas Jørgensen kalder opgaven, som ekspertgruppen blev sat på, for nærmest umulig. Medlemmerne fik 100 timer til opgaven, og de var hurtigt brugt op. For nok var der kun sat otte møder i kalenderen, men arbejdet rakte langt ud over dem.

- Opgaven var en gordisk knude, for vi skulle skabe noget helt nyt indenfor rammerne af noget eksisterende. Vi måtte altså ikke ændre på selve rammerne. Indholdet skulle være nyt og fantastisk, men samtidig også både visionært og realiserbart, forklarer han.

Men det lykkedes, synes han selv. Og efter arbejdet blev offentliggjort har det også mødt masser af ros.

Efterlader et tomrum

Ekspertgruppens arbejde er dermed overstået, og det er med blandede følelser for det lokale medlem.

- Jeg tænker, at familien bliver glad for at se mig igen. Der har været mange aftener og weekender, hvor jeg har manglet i familien, fordi far igen sad og læste eller forberedte noget om epx-uddannelsen, fortæller han.

Men der er også en anden følelse, der presser sig lidt på. Følelsen af tomhed.

- Det er lidt som at aflevere sin lille baby. Nu er der andre, som skal tage sig af den, og sørge for at den overlever den politiske proces.

Thomas Jørgensen tror dog på, at babyen nok skal klare sig, og vokse op som den nye uddannelse, som mange unge har brug for. Ikke mindst et sted som på Lolland-Falster - og han er stolt over, at han har fået lov til at sætte sit fingeraftryk på indholdet.

Alt det er kun sket, fordi han tog telefonen den dag i april, da Undervisningsministeriet ringede.