Exotisk Marked ligger på Banegårdspladsen i Nykøbing F, hvor Fødevarestyrelsens Rejsehold ved en kontrol har givet butikken endnu en indskærpelse. Foto: Eva Højrup
Endnu en sur smiley til butik: "Jeg ordner det i weekenden"
Fødevarerejseholdet har igen givet butikken en sur smiley efter fund af sorte belægninger og mangelfuld rengøring - og ejeren lover i kontrolrapporten at “ordne det i weekenden”.
Exotisk Marked på Banegårdspladsen i Nykøbing har fået endnu en sur smiley, efter at Fødevarestyrelsens Fødevarerejsehold ved et kontrolbesøg har fundet flere forhold, der ifølge rapporten ikke var i orden.
Kontrollen den 19. februar beskriver blandt andet, at butikkens varebil til transport af fødevarer fremstod med sorte belægninger og snavs i loftet, mens døre og gulv havde løstsiddende snavs i hjørner og kanter.
Samtidig peger rapporten på mangelfuld rengøring inde i butikken.
Skimmellignende plamager ved æggene
Ifølge kontrollen var køleskabe i butikslokalet ikke rengjorte.
I et køleskab til opbevaring af æg blev der set sorte, skimmellignende plamager på hylder samt i bund og sider. Et andet køleskab, hvor der opbevares pølser, yoghurt og lignende, beskrives med fedtede og mørke belægninger på håndtag, greb og lister langs glaslågen.
Der er derfor sendt et bødeforlæg på 5.000 kroner.
Forbud mod salg
Kontrollen ender også med et skriftligt forbud mod markedsføring og salg af emballerede fødevarer uden dansk mærkning - og mod salg af emballerede fødevarer uden nogen form for obligatorisk mærkning.
Rapporten oplister en række produkter, som kontrollen fandt uden dansk mærkning - blandt andet forskellige kiks, dadler, oliven, slik og falafelprodukter. Derudover beskrives klare poser med vandmelonkerner uden nogen form for mærkning.
Destruktion og beslaglæggelse
Ifølge rapporten blev der sendt påbud om destruktion i forbindelse med sporbarhed, fordi virksomheden ikke kunne fremvise dokumentation for en kasse med poser med vandmelonkerner uden mærkning. Under kontrollen blev poserne smidt ud.
Kontrollen beskriver også, at flere baklava-æsker uden mærkning og uden dokumentation blev beslaglagt. Senere fremgår det, at virksomheden har indsendt sporbarhedsdokumentation, og at varerne blev frigivet via mail.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet