Den aktuelle fokus på småøernes færger fyldte også, da Æblets Dag lørdag blev fejret på Fejø.
Det var i hvert fald svært at overse færgen i den årlige
æblemosaik, som kunstneren Birgitte Kock, der har sommerhus på øen, stod bag.
Og netop færgerne fylder også for Anne-Grethe Laursen, når
hun som formand for Fejøforeningen gør status på Æblets Dag.
Der var flere stadeholdetre i år. Foto Jan Knudsen
- Vi har naturligvis mange bekymringer i dagligdagen, når
det gælder færgestrategien og planerne om at reducere antallet af færger fra
tre til to. Men netop på Æblets Dag har vi også oplevet nogle udfordringer med at få gæster til øen, fordi der ikke er blevet sejlet i pendulfart som
tidligere år. Det havde givet en færgeafgang mere i timen. Samtidig har det nye
bookingsystem også givet lidt udfordringer, lyder det fra Anne-Grethe Laursen.
Heldigvis var det gode vejr også med os, og alt i alt klappede det som planlagt.
Anne-Grethe Laursen
Pænt med besøgende
Annonce
Heldigvis var der alligevel pænt med besøgende ved det
traditionsrige arrangement, hvor æblet er i fokus.
- Faktisk har vi år oplevet flere stadeholdere på havnen i
Dybvig. Så interessen for at være med er bestemt til stede. Heldigvis var det
gode vejr også med os, og alt i alt klappede det som planlagt - selv om der godt kunne have været lidt flere gæster, fortæller Anne-Grethe Laursen.
Hun fremhæver særligt de mange frivillige, der år efter år
er med til at få arrangementet stablet på benene - og de mange aktiviteter, der
finder sted i løbet af dagen.
Fuglenes føde
Billedet fra Dybvig viser pænt med besøgende, men Anne-Grethe Laursen fra Fejøforeningen havde håbet på lidt flere hen over dagen. Foto: Jan Knudsen
Lørdag var der således både udstillinger om æbleproduktion
gennem årene, mad og drikke, farverige konkurrencer og hyggelig musik. Og så
afslørede årets taler, der i år var Line Trap Mogensen fra Naturstyrelsen og projektleder
for forundersøgelsen af Nationalpark Smålandsfarvandet, den nye æblemosaik.
Og i år pryder altså øens færge den 12 kvadratmeter stor æblemosaik,
der bliver stående på havnen i cirka fem uger, mens farverne gradvist skifter.
Når kunstværket med færgen i midten ikke længere giver næring til sjælen,
bliver den fuglenes føde.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Træk stikket inden I kortslutter!
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret