Der er nye infoskærme på vej til de besøgende i Gedser Remise. Bevaringsforeningen har fået økonomisk støtte fra Nordea Fonden. Arkivfoto: Flemming Karlsen
Får stort beløb til moderne formidling om gamle tog
Bevaringsforeningen Gedser Remise har fået en stor pose penge fra Nordea Fonden til et projekt, der skal kombinere remisens gamle jernbanemateriel med moderne formidling - blandt andet i form af nye infoskærme.
Der var godt nyt til bevaringsforeningen Gedser Remise fra Nordea Fonden for nylig.
Remisen har nemlig fået 304.000 kroner fra Nordea Fondens "Vores Egn"-pulje til at komme i gang med et projekt, der har været i støbeskeen siden efteråret, og som blandt andet skal komme remisens besøgende til gavn.
- Vores forventning er, at det kan gøre Gedsers historie, og i særdeleshed remisens, mere
tilgængelig for lokale beboere men bestemt også det store antal turister fra
ind- og udland, der hvert år besøger museet, lyder det i en pressemeddelelse fra bevaringsforeningen.
Over for Folketidende uddyber foreningens formand Uffe Junker:
- Vi har en masse gammelt jernbanemateriel stående, men det er lidt tilfældigt, hvad der er af skilte med oplysninger om de forskellige ting. Derfor vil vi opstille nogle elektroniske infoskærme ved hvert stykke jernbanemateriel med information om det pågældende lokomotiv eller togvogn både på dansk, engelsk og tysk, så folk kan læse lidt om det.
Annonce
- Derudover vil vi også have en infoskærm sat op ved indgangen. Og så har vi leget lidt med tanken om at lave en minibiograf i den grønne Franz Jäger-vogn fra Olsen Banden-filmeme, som vi har stående. Så kan man sidde derinde og måske se nogle klip fra Olsen Banden, forklarer Uffe Junker.
Projektet, der har fået navnet "Gedser
Remise som kulturformidlende fællesskabsrum", foregår i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv, der skal hjælpe med de nødvendige historiske informationer, samt med Sydfalster Skole, blandt omkring indtaling af tekst i forbindelse med, at man gerne vil sætte QR-koder på nogle af de udstillede genstande, som kan lede hen til en hjemmeside med flere oplysninger
- Alt det her vil også kræve, at vi får wifi ind, så det har jeg også søgt om, og der er Fibia ved at udregne et tilbud til os, fortæller Uffe Junker.
Bevaringsforeningen vil påbegynde arbejdet i år, men om man også når at blive færdig i år, vides endnu ikke.
Seneste artikler
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Træk stikket inden I kortslutter!
Rektor: Ærgerligt, hvis et fritidsjob skal konkurrere med en engelsk stil
Den hemmelige hækler slår til på kæmpe julemarked
Tusindvis af elever vil nedlægge undervisning mod regeringens SU-planer
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret