Lolland

Konfittien regnede ned over prisvinderne. Foto: Therin Ottosen

Festlig fejring af fællesskabet

10 priser blev uddelt af Lolland Kommune.

Offentliggjort Sidst opdateret

Årets prisvindere

• Årets Kulturpris - Maribo Jazz

• Årets Forening - Maribo Gymnastik Forening

• Handicapprisen til en privatperson - Poul Hjorth, Købmand Rema 1000 Rødbyhavn

• Årets Leder - Rie Lund, Formand i Vindeby-Onsevig Borgerforening

• Integrationsprisen - S.E.W. North Filtration

• Årets Idrætspræstation - Katrine Jensen, Maribo Kajakklub

• Årets Talent - Adam Fenton, Billedkunstner

• Handicapprisen til en virksomhed - Alfa Laval

• Frivilligprisen - Gunnar Hansen, Røde Kors Midtlolland og FrivilligCenter Lolland

• Årets Skulderklap - Katrine Witved, FC Nakskov

Der var konfetti i håret, husorkester og masser af glade mennesker, da Lolland Kommune onsdag aften fejrede ildsjæle, foreninger og virksomheder til Prisfest 2026. 

Tidligere var der to årlige prisuddelinger, så som en slags overgangsordning blev den udskudte prisoverrækkelse for 2024 indhentet, så der fremover er én fælles prisfest for ildsjælene i Lolland Kommune.

F for fællesskab

Fællesskab var kodeordet for prisuddelingen.

Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen understregede flere gange, at fællesskaber  og ildsjæle får det til at leve i havne, forsamlingshuse, hallerne og i foreningerne. 

- Når vi skaber rammerne, hvor alle kan være med, så trives fællesskabet og når én lykkedes, så mærker vi det alle sammen, sagde hun.

Leder-Rie

Blandt prismodtagerne er Rie Lund, der er formand for Vindeby-Onsevig Borgerforening. Hun modtager prisen som Årets Leder.

Folketidende fangede hende med favnen fuld af blomster og et stort smil.

- Jeg blev overrasket, da jeg blev indstillet som leder, for jeg er jo bare formand for en forening med mange frivillige. Jeg står jo ikke alene og bag en god leder står en masse mennesker, siger hun. 

Foreningen, der driver Vindeby Forsamlingshus på det nordvestlige Lolland uden offentlige tilskud, har stor lokal opbakning.

Når der er fællesspisning en gang om måneden om vinteren, har 80 gæster reserveret plads. Mange lokale spiser med, men der kommer også gæster helt fra Nakskov.

Formand i seks år

Gunnar Hansen har de seneste seks år været formand for Røde Kors-Midtlolland.

For få uger siden sagde han farvel til formandsposten i Røde Kors, men står fortsat i spidsen for Frivilligcenter Lolland.

Rie Lund er Årets Leder selv om hun synes hun bare er formand for en forening med mange frivillige. Foto: Anna C. Møhl