Patrick Jensen, Lars Corneliussen, Marius Nielsen og Jens Lund blev onsdag hyldet af Uddannelsescenter Sydøstdanmark for deres præstationer ved DM i Skills. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Fire unge hyldet for store præstationer ved DM i Skills
På Uddannelsescenter Sydøstdanmark deltog fire elever, som alle blev fejret ved en begivenhed på skolen onsdag.
På Uddannelsescenter Sydøstdanmark (UCE) er der rygmærker overalt: Firmanavne og -logoer fra elevernes lærepladser vidner om, at dette er stedet for unge med hænderne skruet rigtigt på.
Unge talenter fra Lolland-Falster hyldet efter DM i Skills
Fire elever fra Uddannelsescenter Sydøstdanmark blev fejret for deres præstationer ved DM i Skills, hvor to af dem vandt guldmedaljer.
Arrangementet i kantinen bød på hyldest og inspiration, hvor eleverne delte deres erfaringer om vigtigheden af forberedelse og dedikation.
Samme mundering havde også en stor flok elever, der som de sidste ankom til hædersceremonien for fire af skolens elever kort før dens begyndelse.
Da de sidste havde indfundet sig, var der stort set fyldt i den store kantine, hvor de fire elever én efter én blev budt op foran masserne for at modtage roser for deres præstationer ved det nyligt afviklede DM i Skills - en konkurrence blandt unge fra erhvervsuddannelser landet over.
Guldmedaljer
To af eleverne, 18-årige Marius Nielsen og Jens Lund, konkurrerede som henholdsvis murer og kok. De opnåede ikke medaljer i år, som er første gang de to deltager ved eventet, men blev ikke desto mindre hyldet af UCE for deres flid ved DM i Skills.
- Der er allerede en dato for næste år, og der er jeg klar igen. Nu går jeg i gang med at træne, sagde kokkeelev Jens Lund, da han fik overrakt en gavekurv.
De to andre elever opnåede begge en guldmedalje i deres respektive fag. 26-årige VVS-energispecialist Patrick Jensen og 19-årige tømrer Lars Corneliussen er dermed de bedste unge mennesker i hvert deres fag.
- Det var rigtig fedt at vinde, og en spændende oplevelse fra starten. Der var meget forberedelse - og også meget mental forberedelse, sagde Patrick Jensen ved modtagelsen af sin hyldest.
Meget forberedelse
I dagens anledning var en række lette retter anrettet ved indgangen til kantinen, og på et langt bord var gyldne dråber (det lignede champagne, men var "bare" mousserende hyldeblomst-juice) hældt i plasticglas og omgivet af flag.
I de fire unges fortællinger om, hvad der skal til for at opnå en sådan hyldest på skolen og resultater ved DM i Skills, går én ting igen: Forberedelse.
- Man skal træne mere end de andre og holde fokus - det er vigtigt, sagde Marius Nielsen.
Det samme mente Lars Corneliussen, der foruden sin nyvundne status som DM-vinder i tømrerfaget også opnåede en femteplads ved EM i Skills i 2025.
- Man kan godt nå det hele, men man må bruge noget fritid på det også - men så skal det nok gå, sagde han.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet