Mændene var tiltalt for at have slået og sparket det ene offer i hovedet og på kroppen, mens et andet offer blev slået så voldsomt i hovedet, at han indledningsvis faldt bevidstløs om.
Da han kom til bevidsthed igen, blev han sparket på kroppen og i ansigtet, så han igen mistede bevidstheden, fremgik det af sagens anklageskrift.
Rettens afgørelse blev, at tre ud af fire blev frikendt.
To 20-årige mænd fra Maribo og en 19-årig mand fra Nakskov kunne gå derfra renset for alle anklager.
Den sidste, en 24-årig mand fra Lolland, blev dog kendt skyldig i vold.
Det fortæller Simone Romme, der er specialanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis anklagemyndighed.
- Retten mente ikke, at det var muligt med den rette vægt at fastlægge, om de tre, som blev frifundet, havde en udøvende rolle i det her, siger specialanklageren.
- Det var en kombination af videoovervågning og forklaringer, der lå til grund for rettens afgørelse, siger Simone Romme.
Overvejer at anke
Alle fire mænd var også tiltalt efter straffelovens paragraf 250, som drejer sig om at efterlade en person i hjælpeløs tilstand. Men den tiltale blev alle fire mænd frikendt for.
Den 24-årige mand blev idømt tre måneders fængsel.
Han valgte at tage betænkningstid og overvejer nu, om han vil anke dommen eller ej.
Seneste artikler
Så er den her: Folketidendes nye weekendavis er kørt af pressen
Forlænger togbusser med en uge
122 boliger i spil: Seks steder ændrer byen sig
Fjerner vejbump efter kritik
79-årig stjal hundredtusindvis af kroner fra dem, der stolede på ham
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst