Trafikken lige nu
Skærmen på banegården i Nykøbing beretter om de foreløbige aflysninger. Foto: Michael Patrick Larsen
Flere tog aflyst mandag
Hurtigtogene mellem Nykøbing og København er mandag morgen og formiddag blevet aflyst.
Opdateret: Der vil igen køre tog på strækningen fra klokken 12.30.
Hvis du pendler mellem Nykøbing og København, bliver din tur mandag morgen anderledes, end den plejer.
DSB oplyser, at et kabel er blevet gravet over mellem Ringsted og Næstved tidligt mandag morgen. Det betyder, at der ikke kan køre på strækningen. Togene mellem Nykøbing og København kører netop den vej.
Derfor har DSB valgt at aflyse de hurtige tog, der normalt kører med afgang 6.38 og derefter .38 hver time. Der kører stadig tog mellem Nykøbing og Næstved, som stopper på alle de mellemliggende stationer.
DSB arbejder på at skaffe togbusser til at køre mellem Næstved og Ringsted. Det er også muligt at komme mod København fra Næstved via banen Lille Syd, der kører via Køge.
Tidligere lød en prognose, at der tidligst kunne køre tog på strækningen igen klokken 10. Det er sidenhen blevet fremskudt. Kort før klokken 10.30 oplyser DSB, at prognosen i øjeblikket siger, at det tidligst bliver klokken 12, togene igen kan køre mellem Næstved og Ringsted.
Kort før middag oplyser DSB, at fejlen er fikset, og derfor vil togene igen køre på strækningen fra klokken 12.30.
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok